Ni år i United: Enig med ny storklub

BBC melder, at Manchester Uniteds anfører skifter til italienske Inter - senest til sommer

Hvem er de hotteste internationale transferemner? Sportschef Allan Olsen analyserer stjernernes situationer. Producer/Video: Lasse Brøndal/Lars Poulsen

Ashley Young har gang i sin sidste sæson i Manchester United.

Det skriver det troværdige engelske medie BBC, der mener at vide, at Ashley Young forlader Manchester United til fordel for italienske Inter senest til sommer.

Den 34-årige englænder har kontraktudløb til sommer, hvor han kan skifte til Inter kvit og frit, men BBC skriver også, at et skifte i januar kan komme på tale. Det vil i så fald kræve, at Manchester United og Inter bliver enige om en transfer.

Young kan blive tredje United-spiller i Inter. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Young kan blive tredje United-spiller i Inter. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
 

Det vil i så fald være tredje gang på kort tid, at Inter handler i Manchester United. I sommer hentede de således angriberen Romelu Lukaku, mens de også lejede Alexis Sanchez.

Ashley Young har spillet i Manchester United siden 2011, og han har spillet 261 kampe for den engelske klub. I denne sæson har han spillet 18 kampe og scoret et mål.

Se også: Første gang i 22 år: Pinlig United-halvleg

Se også: Komisk eller tragisk? 17 fans på fyldt kæmpestadion

Se også: Se den vilde kasse: Real booker finaleplads

Ashley Young forrest, nu er han på vej væk. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix.
Ashley Young forrest, nu er han på vej væk. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix.
 

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere