Nicki Billes skæbnedag: Risikerer fængsel

Nicki Bille risikerer i dag en dom med strafferamme op til otte års fængsel

I dag kan blive skæbnesvanger dag for Nicki Billes fremtidig fodboldkarriere. Følg sagen live i bunden af artiklen fra kl. 9.30

Den 27-årige Évian-spiller skal nemlig i dag møde frem i Københavns Byret, hvor han er anklaget for tre forhold.

Retssagen er tidligere blevet udsat, men indledes næsten på årsdagen for episoden, der førte til anholdelsen af Nicki Bille.

Se også: Lettet Bille: Aldrig nemt at tilpasse sig

18. april 2014 kl. 00.40 kom politiet til Antonigade i indre København, hvor angriberen udviste støjende og voldelig adfærd. Han råbte op og sparkede til en cykel og en parkeringsautomat.  

For den forseelse blev han sigtet efter ordensbekendtgørelsens paragraf 18 stk. 1, hvilket normalt udløser en bøde

Ekstra Bladet er i besiddelse af anklageskriftet, hvor det fremgår, at de to øvrige anklager mod angriberen er langt mere alvorlige.

Op til otte års fængsel
Den klart værste anklage handler om vold eller trusler om vold mod tjenestemand i funktion. Her er Nicki Bille tiltalt for at bide en betjent i armen under transporten fra Antonigade til Station City på Halmtorvet.

En sigtelse efter straffelovens paragraf 119 stk. 1, hvor strafferammen er bøde og op til otte års fængsel.

Se også: Nicki Billes voldssag udsat til foråret

Endelig er han anklaget efter straffelovens paragraf 119 stk. 3 for at lægge hindringer i vejen, da to betjente ville anholde ham. Han spændte i kroppen og strittede imod, da han skulle have håndjern på.

En person filmede anholdelsen af Nicki Bille den 18. april. Se den her.

Her går strafferammen fra bøde og op til et år og seks måneders fængsel.

Kun ét mål
På banen har skiftet fra Rosenborg til franske Évian ikke været den nye start, som Nicki Bille kunne ønske sig. Han er marginal-spiller i den franske klub, der kæmper for overlevelse i den bedste franske fodboldliga.

Som angriber har målene heller ikke stået i kø i denne sæson. Han står noteret for blot ét mål i 19 ligakampe. Oftest bliver han skiftet ud eller ind. I lørdags var han således slet ikke på banen mod Guingamp.

Udtaler sig først i dag
Nicki Bille klagede i sin tid til Det Uafhængige Politiklagenævn over den hårdhændede anholdelse, lige som han klagede over politiets brug af peberspray.

Der er kommet svar på klagen over anholdelsen, men ingen endelig afgørelse i spørgsmålet om brugen af peberspray.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Peter Berg, der er forsvarsadvokat for Nicki Bille, men han har ikke villet udtale sig, før retssagen skulle finde sted.

Dom pynter ikke på CV
Om en dom får betydning for Nicki Billes fremtidige karriere, er svært at spå om. Men det er givetvis ikke noget, der får klubber til at stå i kø.

- En dom pynter ikke på dit CV, som Stig Tøfting formulerer det.

Stig Tøfting ved, hvad han taler om. Plæneklipperen har tidligere fået to voldsdomme. I 1999 fik han 20 dages betinget fængsel for at slå en mand med flad hånd. Manden havde råbt skældsord efter Tøfting.

I 2002 fik han fire måneders ubetinget fængsel, fordi han havde nikket en manager på cafe Ketchup en skalle i forbindelse med landsholdets afskedsmiddag efter VM i Japan og Sydkorea. Køkkenchefen fik også en knytnæve i ansigtet. Der var opstået uenighed om musikken.

Både manageren og køkkenchefen erklærede kort efter, at sagen var afsluttet fra deres side, fordi Tøfting havde givet dem en undskyldning. Men politiet førte sagen til dom.

Nicki Bille har spillet tre A-landskampe - den seneste var i oktober 2013, hvor han scorede i 6-0-sejren mod Malta (Foto: Jens Dresling) Fransk fodbold - 21. apr. 2015 - kl. 19:19 Ekspert om voldsom video: Fordel for Nicki Bille

- En dom lukker ikke alle døre, men det udelukker helt sikkert nogle klubber fra at røre ved Nicki Bille, forudser Stig Tøfting og slår fast:

- Nicki Bille bliver målt på, hvor mange mål han scorer. Så lad mig sige det på en sådan måde, at det ikke bliver et fremtidigt ta’ selv bord, når han skal finde en klub, hvis han får en dom, siger Stig Tøfting med henvisning til, at Nicki Bille ikke har fået karrieren på skinner i Èvian, hvor han blot har scoret ét mål.

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere