Nu taler hele verden om ham

Adrian Justinussen satte med sine tre træffere på frispark verdensrekord, da HB Torshavn kvaste AB Argir på eget græs

Se målenes fra HB Torshavns 5-0-sejr her. Video: Ekstra Bladet

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Navnet Adrian Justinussen vil med garanti ikke få en klokke til at ringe for dig.

Men søndag gjorde den 21-årige færing i den grad noget ved det, da han nettede tre smukke frispark på blot otte minutter i en kamp i den bedste færøske række, Betrideildin. En bedrift, der desuden er verdensrekord.

Siden har alverdens medier nemlig spærret øjnene op for HB Torshavn-spilleren, der blandt andet har ramt spalterne i amerikanske Time 24 News og kroatiske GOL foruden en masse omtale på sociale medier.

 

Falder ikke på halen
Den flotte præstation kommer dog ikke bag på holdets danske træner, Jens Berthel Askou:

- Vi ved jo godt, hvad han kan. Han er en rigtig dygtig spiller, så det er ikke noget, vi falder på halen over, siger han til Ekstra Bladet.

- Lige nu bliver han selvfølgelig hypet, fordi det ikke er så tit, sådan noget specielt sker, tilføjer han.

Udover de tre mål på frispark blev det også til et imponerende fjerde mål i udeopgøret mod AB Argir.

Her satte Justinussen et par modstandere, inden han bragede læderet i nettet fra kanten af feltet. Han lagde sågar også op til kampens første mål med nok et frispark.

Og sådan blev det altså til en 0-5 sejr for HB Torshavn, der ellers fik smidt en mand ud ved stillingen 0-3.

Samtidig satte Justinussen verdensrekord, da det hidtil hurtigste hattrick på frispark faldt i 1998, da Sinisa Mihajlovic formåede et sådant for Lazio på 23 minutter.

Du kan se alle kampens fem mål, som Justinussen var involveret i, i klippet øverst i artiklen.

Hobros Emmanuel Sabbi ønsker at skifte til OB allerede 1. juli. Sport og Spil Kvart million kroner lokker i lønposen  

Før trænergerningen på Færøerne var Jens Berthel Askou cheftræner i Vendsyssel FF. Foto: Jens Dresling
Før trænergerningen på Færøerne var Jens Berthel Askou cheftræner i Vendsyssel FF. Foto: Jens Dresling
 

Næste skridt Danmark?
Mens Jens Berthel Askou ikke vil nærmere ind på, hvor i verden fremtiden kan ligge for Justinussen, så mener han dog, at han kan tage et spring videre.

- Vi holder fokus på, hvordan Adrian fortsat kan forbedre sig, så han kan tage det næste skridt i sin karriere, i stedet for at forholde sig til, hvor det skridt kunne være, siger han.

Trods sin egen karriere i blandt andet England og Tyrkiet, mindes Askou ikke at have oplevet en teknik som Justinussens.

- Jeg har ikke før været vidne til sådan et spark, så vidt jeg kan huske. Han har et stort potentiale, som fodbold-Europa nok skal få at se, siger den danske træner.

Justinussen er da heller ikke kommet sovende til den slags sparketeknik.

'Jeg har brugt mellem fire og fem timer hver eneste dag på at gøre min højrefod til Færøernes bedst skudfod,' sagde han til norske TV 2 Sporten, inden 2020-sæsonen blev sparket i gang 9. maj.

Til samme medie har han udtalt, at han 'ikke ville kunne sige nej', hvis der kom et godt bud fra et dansk eller norsk hold, mens drømmen er at tørne ud for Manchester United, som idolet Cristiano Ronaldo også tog det store skridt til.

Justinussen er lokalt berømt og berygtet for sit spark, særligt fra distancen. Den tidligere Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou mener sågar, at halvdelen af færingens 50 mål er kommet fra frispark.

I første runde af Betrideildin bragede han ligeledes et frispark i mål og efter søndagens bombardement er færingen sikker topscorer i rækken med seks mål i tre kampe.

Betrideildin er en af de få fodboldrækker, der er sparket i gang igen oven på coronakrisen. Det har blandt andet været forsvarligt, efter Færøerne kunne meddele, at landet var helt frie for smittede med coronavirus i starten af maj.

Se også: Her er Kjærs prisskilt

Se også: Kun seks sikre - Braithwaite er ikke en af dem

Se også: Gav forbudt krammer: - Han reddede vores liv

86 kommentarer
Vis kommentarer