Annonce:
Annonce:

Ny afgørelse åbner for europæisk Superliga

En EU-afgørelse i en sag om skøjteløbere åbner for, at verdens største fodboldklubber, fodboldstjerner og forretningsinteresser kan lave deres egne, lukkede turneringer nøjagtig, når og hvordan de vil, uden at FIFA og UEFA kan forhindre det

En EU-afgørelse om skøjteløb åbner for, at Ronaldo, Messi og andre store stjerner kan spille i en udbryderliga. Foto: AP
En EU-afgørelse om skøjteløb åbner for, at Ronaldo, Messi og andre store stjerner kan spille i en udbryderliga. Foto: AP
Annonce:
Følg Fodbold

To veltrænede mænd i tætsiddende dragter og skøjter på fødderne er ikke det første, man tænker på, når man overvejer, hvordan topfodbold vil forme sig i fremtiden.

Det ændrer sig måske nu.

En EU-afgørelse i en sag om skøjteløbere åbner for, at verdens største fodboldklubber, fodboldstjerner og forretningsinteresser kan lave deres egne, lukkede turneringer nøjagtig, når og hvordan de vil, uden at FIFA og UEFA kan forhindre det.

- Denne afgørelse kan have vidtrækkende konsekvenser, siger en dansk ekspert i sportsret. En ekspert i konkurrenceret vurderer, FIFA og UEFA vil tabe en retssag, hvis man forsøger at straffe udbryderklubber og spillere ved at udelukke dem fra eksisterende turneringer som VM og Champions League.

Annonce:

Efter hollænderne Mark Tuitert og Niels Kerstholt havde skøjtet færdig og fået midterplaceringer i forskellige hurtigskøjte-discipliner ved Vinter-OL i Sotji i 2014, dukkede der et økonomisk attraktivt tilbud op.

Selvom hurtigskøjte-løb er markant større som sportsgren i blandt andet Holland, er det i langt størstedelen af tilfældene ikke en sport, der giver de professionelle udøvere hverken hele eller halve sommerhuse ved Rivieraen.

Så Niels Kerstholt og Mark Tuitert, der var 31 og 34 år gamle under Vladimir Putins OL i Sortehavsbyen Sotji, lyttede interesseret, da den sydkoreanske arrangør af Icederby inviterede de to erfarne hollændere til at stille op i en løbsserie.

Icederby er ejet af et sydkoreansk firma, der har specialiseret sig i at udvikle forlystelsesparker, og Icederbys plan var at arrangere hurtigskøjte-løb og kunstskøjteløb som del af store events, hvor et af de centrale elementer i forretningsplanen var at give gæsterne mulighed for at vædde live på udfaldet af de forskellige sportsbegivenheder.

Annonce:

Der skulle i første omgang køres i gambling-mekkaet Las Vegas og sibiriske Vladivostok (i køreafstand af grænsen til Nordkorea), og med milliardinvesteringer fra Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater blev der også skabt et Icederby i emiratet Dubai.

- Tallene taler for sig selv: En individuel hurtigskøjte-løber, der vinder alle ISU’s konkurrencer i en typisk sæson, vinder omkring 25.000 euro. Det er mindre, end denne skøjteløber ville modtage for blot at stille op i et enkelt Icederby-event på to dage. Men ISU forhindrer os i at gribe den mulighed og alle andre fremtidige muligheder uden at have en gyldig grund til det, skrev Niels Kerstholt og Mark Tuitert sidenhen i en klage til Europakommissionen.

Svaret fra den internationale skøjteunion ISU var entydigt. Stillede de to hollændere op i et Icederby eller nogen som helst anden turnering, der ikke foregik i ISU-regi, ville de være udelukket fra al skøjteløb for livstid.

Mark Tuitert - på billedet - og Niels Kerstholts brev til Margrethe Vestagers konkurrencekontor kan få betydning for fodboldklubber. Foto: AP
Mark Tuitert - på billedet - og Niels Kerstholts brev til Margrethe Vestagers konkurrencekontor kan få betydning for fodboldklubber. Foto: AP

Konsekvenser
Med opbakning fra en atlet-organisation klagede Niels Kerstholt og Mark Tuitert til Margrethe Vestagers konkurrencekontor i Europakommissionen.

Annonce:

- ISU’s regler og adfærd er et klart brud på europæiske konkurrenceregler. I denne sag vil europæiske sportsudøvere, arbejdere og borgere profitere direkte og konkret ved at fremme fair betingelser for fri konkurrence. Eller skal vi forstå det sådan, at internationale sportsforbund er undtaget fra disse regler? Er sportsudøvere, arbejdere og borgere mindre vigtige end store selskaber? Det håber vi ikke, skrev de to hollandske skøjteløbere i en åben henvendelse til Margrethe Vestager i 2015 efter at have indgivet en formel klage sammen med en advokat i konkurrenceret.

Jura og fri konkurrence i Europa er ikke videre sexet, men for europæisk klubfodbold har EU-reglerne været en afgørende faktor i de to seneste årtier.

Fodboldforbund som DBU og UEFA såvel som de store fodboldklubber og den internationale spillerforening FIFPro har tolket EU’s regelsæt i den retning, at UEFA og FIFA var i deres gode ret til at udelukke klubber og spillere fra Champions League, nationale ligaer og landsholdsfodbold, hvis storklubberne i England, Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig gik sammen om at lave deres egen lukkede liga, muligvis med et kommercielt firma som arrangør og til at håndtere regler og kommercielle aftaler.

EU-reglerne har været med til at afskrække de mest aggressive klubber som Juventus, Real Madrid og Manchester City fra at gå enegang, men nu kan det være slut.

Annonce:

For i en afgørelse offentliggjort tidligere på måneden gav Margrethe Vestager og konkurrencekontoret overraskende medhold til de to hollandske skøjteløbere.

- Denne beslutning betyder ikke, at kommissionen forsøger at være dommer over hver eneste uenighed i sport. Virkeligheden er, at der er mange uenigheder, der har lidt eller intet med noget med konkurrenceregler. Ting som straffe for doping eller matchfixing, eller at bestemme over programlægningen af kampe, sagde Margrethe Vestager.

Margrethe Vestager gav noget overraskende de to skøjteløbere medhold. Foto: AP
Margrethe Vestager gav noget overraskende de to skøjteløbere medhold. Foto: AP

Til gengæld blev ISU’s trusler om udelukkelse af de to hollændere og reglerne om, at ISU havde lov til dette, kendt i strid med EU’s konkurrencelovgivning.

Annonce:

ISU havde ikke ret til at true de to skøjteløbere med udelukkelse, fordi man på den måde forfulgte egne kommercielle mål frem for sportsudøvernes, og ganske interessant lagde man i afgørelsen også vægt på, at idrætsforbundet ikke havde ret til at forhindre andre organisationer i at arrangere private turneringer ved at true og straffe skøjteløbere, der ville stille op i private turneringer, i dette tilfælde Icederbys løb i Vladivostok, Las Vegas og Dubai.

- Denne afgørelse kan have vidtrækkende konsekvenser, siger jurist og ekspert i sportsret Jens Bertel Rasmussen.

- Det overrasker mig, at afgørelsen faldt ud til den side, den gjorde.

Der står ikke noget om fodbold, UEFA eller Europas topklubber i afgørelsen.

Men ifølge Jens Bertel Rasmussen og flere andre kilder, Tipsbladet har vendt sagen med, kan Europas store fodboldklubber og en privat arrangør af en udbryderturnering – som skøjtesporten Icederby – muligvis få Europakommissionens ord for, at de gerne må lave deres egen fodboldturnering uden om UEFA og FIFA – og uden, at UEFA og FIFA må straffe klubberne og spillerne med udelukkelse fra fodboldforbundenes eksisterende turneringer.

Annonce:

- Når de her piratligaer i fodbold har været oppe at vende, har fodboldforbundene hidtil henvist til, at klubber og spillere ville blive udelukket fra klubturneringer og landsholdsfodbold ved at gå med i den lukkede liga, siger Jens Bertel Rasmussen.

- Jeg må sige, jeg er overrasket over afgørelsen, fordi jeg mener, det har været legitimt at holde sporten i forbundene for at beskytte atleterne. Hvis det her er praksis, vil 10 fodboldhold kunne lave deres egen liga, uden at de skal være bekymrede for, at de bliver udelukket fra FIFA og UEFA’s turneringer. Ifølge afgørelsen må FIFA og UEFA i det tilfælde end ikke true med at gøre det, ellers risikerer de dagbøder på fem procent af deres omsætning, som man varsler overfor ISU, siger Jens Bertel Rasmussen.

Annonce:

Gianni Infantino og FIFA kan måske ikke gøre noget, hvis klubber ønsker at oprette deres egen liga. Foto: AP
Gianni Infantino og FIFA kan måske ikke gøre noget, hvis klubber ønsker at oprette deres egen liga. Foto: AP

- Konkurrencerettens er erhvervslivets færdselslov. Siden 2006 har det endvidere ligget klart, at reglerne også gælder for sport og sportslige organisationer, selvfølgelig med respekt for at kunne opstilles fælles regler. Ikke blot om antallet af spillere på banen ad gangen, men også om konsekvenserne ved udeblivelse fra aftalte kampe. Eller som i en sag fra 2006 om dopingkontrol, siger Christian Bergqvist, lektor ved Københavns Universitet og en af Danmarks første eksperter indenfor konkurrenceret.

- Skating-sagen bekræfter disse principper, herunder at man ikke kan forbyde deltagelse i konkurrerende turneringer. Hvis FIFA forsøger at holde kunstigt på de nationale klubber, kan det derfor være i konflikt med konkurrencereglerne, og det vil klubberne formentlig bruge, og misbruge, i de interne forhandlinger, siger Christian Bergqvist.

Annonce:

- UEFA og FIFA kan ikke forhindre, at nogen skaber en ny turneringer a la Champions League, og klubberne kan bruge afgørelsen i skating-sagen som løftestang. UEFA og FIFA vil formentlig ikke kunne forhindre en udbryderliga. Der er nogle mellemregninger i forhold til dopingkontrol og at have en kobling til sportsdomstolen CAS, og hvordan der skulle betales til CAS. Jeg tror bestemt, kommissionen ville være interessant i at tage en sag om fodbold, siger Christian Bergqvist, der også fremhæver, at FIFA og UEFA risikerer dagbøder på op til 10 procent af deres omsætning, hvis de ikke overholder retningslinjerne fra afgørelsen og konkurrencereglerne.

Holder øje med sagen
Kommer de store fodboldklubber så til at prøve sagen og nerverne i FIFA og UEFA?

Ifølge Tipsbladets oplysninger cirkulerer sagen nu i europæisk sport og på diverse advokatkontorer, hvor der ikke skal megen fantasi til for at se de million-honorarer, det kunne kaste af sig at rådgive Europas stenrige topklubber i en prøvesag ført mod fodboldforbundene.

Topchefer fra Premier Leagues største klubber mødtes i foråret 2017 med arrangøren af den internationale sommerturnering International Champions Cup, et firma ejet af blandt andre NFL-holdet Miami Dolphins’ ejer Stephen Ross.

Selvom der for tiden er nogenlunde enighed blandt topklubberne om at holde fast i Champions League-formatet frem mod 2024, en aftale der forhandles i disse måneder, er lysten til at bryde ud stadig i live, eksempelvis i klubber som Juventus og Galatasaray.

Annonce:

I DBU havde formand Jesper Møller hørt om skøjtesagen før afgørelsen tidligere på måneden.

Møller flyttede tidligere i år over som leder for UEFA’s juridiske udvalg, og han og UEFA vil holde øje med sagen.

- I første omgang er vi ikke så bekymrede for sagen i DBU og UEFA. I pressemeddelelsen om afgørelsen kan man blandt andet tolke, at der ikke er tale om et angreb på det pyramide-system, fodbold bygger på, hvor man omfordeler pengene og beskytter fodbold i sager om doping og match fixing, siger Jesper Møller.

- Jeg vil holde øje med sagen og tage den op i UEFA, men det er ikke en sag, der hidtil har trukket fokus i FIFA og UEFA. En udbryderliga er ikke noget, der er på tale i fodbold, fordi der er en stærk økonomi i de store turneringer. Derfor tror jeg ikke, det her er en sag, det kommer på tale at bruge i fodbold, siger Jesper Møller.

Annonce:

- Rent juridisk kan der også ligge noget i, at afgørelsen fra Margrethe Vestagers kontor går på et internationalt forbund overfor to individuelle udøvere, mens vi i fodbold primært arbejder med klubber. Det kunne gøre en forskel juridisk. Men det her er noget, vi vil følge, siger Jesper Møller.

Om Mark Tuitert og Niels Kerstholt har startet en revolution i fodbold og anden topsport vil vise sig i de kommende uger og måneder. Og så skal toppen i den internationale skøjteunion ISU nok ikke forvente overstrømmende takke-telegrammer fra FIFA og UEFA her til nytår ovenpå en sag, hvor en stor del af ISU’s argumentation gik på, at sport slet ikke er en forretning og dermed ikke omfattet af EU’s konkurrenceregler.

Superliga-topscorer afslører: Derfor sagde jeg nej til Brøndby

Målmand ryster Chelsea: Har akut hjemve

90 minutter om Premier League: Her skal din klub købe ind

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: