Ny skandale lurer: Betalt for at skåne Messi

Det irske fodboldforbund bliver anklaget for at have taget imod bestikkelse forud for deres venskabskamp mod Argentina i 2010

Branden fra den sidste skandale er dårlig slukket, før næste skandale er under opsejling.

Tidligere på måneden indrømmede direktøren for det irske fodboldforbund, John Delaney, at han tog imod omkring 40 millioner kroner fra FIFA, efter Frankrig - på baggrund af et Thierry Henry-mål med hånden - havde slået Irland i en playoff-kamp gældende VM-deltagelse i Sydafrika.

Nu er forbundet blevet trukket ind i endnu en skandale.

Se også: Fifa betalte 40 millioner for at lukke munden på Irland efter skandalemål

Ifølge den argentinske avis La Ovacion tog det irske fodboldforbund imod bestikkelse forud for deres venskabskamp mod Argentina i 2010.

Det skulle angiveligt have været den tidligere direktør for det argentinske fodboldforbund, den nu afdøde Julio Grondona - som var en nær ven af Sepp Blatter - der arrangerede venskabskampen, som en måde at bløde det irske fodboldforbund op på efter Henry-episoden.

Julio Grondona skal derefter have betalt 10.000 dollar (knap 67.000 kr, red.) til hver enkelt irske spiller for ikke at gå for hårdt til den argentinske stjernespiller Lionel Messi.

Se også: Tidligere FIFA-vicepræsident kræver Irland-undersøgelse

Ifølge den argentiske avis var Barcelona bange for, at Messi ville blive skadet i landskampen, og derfor forlangte de en forsikring af deres værdifulde spiller inden.

Forsikringen ville dog koste fem millioner dollar (omkring 33,3 millioner kroner, red), og derfor sparede det argentinske fodboldforbund med Grondona i spidsen en pæn sum penge ved at bestikke det irske hold i stedet.

Det irske fodboldforbund benægter beskyldningerne og overvejer at retsforfølge den argentinske avis.

Se også: FIFA-kritiker om ny skandale: Et kæmpestort 'hold kæft-bolche'

TV: Husker du Messis gudemål mod Real? Se det herunder

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere