Ny udvikling i rival-skandalen: Krigen fortsætter i Europa

Real Madrids stadion skal huse returopgør i Copa Libertadores-finalen, bekræfter Det Sydamerikanske Fodboldforbund, Conmebol

Carlos Tevez og resten af Boca Juniors-truppen må efter alt at dømme rejse til Madrid for at dyste om Copa Libertadores-trofæet. Foto: AP
Carlos Tevez og resten af Boca Juniors-truppen må efter alt at dømme rejse til Madrid for at dyste om Copa Libertadores-trofæet. Foto: AP

Returkampen mellem River Plate og Boca Juniors i finalen i Copa Libertadores skal spilles i Madrid 9. december.

Det oplyser Det Sydamerikanske Fodboldforbund, Conmebol, torsdag aften.

- Beslutningen er, at kampen bliver spillet foran fans fra begge klubber i Madrid på Santiago Bernabeu.

- Kampen bliver spillet 9. december klokken 20.30, siger Alejandro Dominguez, der er præsident i Conmebol, ifølge Reuters.

Finalen spilles over to kampe, og det første møde mellem de to Buenos Aires-klubber endte 2-2, mens weekendens returopgør på River Plates hjemmebane blev udsat efter et angreb på Boca Juniors' spillerbus.

Ruderne i bussen blev smadret efter stenkast, og flere spillere måtte behandles, efter at de var blevet ramt af tåregas.

Allerede onsdag traf Conmebol en beslutning om, at returkampen skulle rykkes ud af Argentina.

Sideløbende har Boca Juniors haft en appelsag kørende hos Conmebols disciplinærkomité, da klubben vil have tildelt en skrivebordssejr efter busangrebet.

Det er torsdag blevet afvist af disciplinærkomitéen, der i stedet har tildelt River Plate en bøde på 400.000 dollar (2,6 millioner kroner). Derudover skal klubben spille to kampe uden tilskuere.

Tidligere på torsdagen berettede både spanske og argentinske medier, at returkampen vil blive henlagt til Madrid.

Det skyldtes blandt andet de gode flyforbindelser mellem den spanske hovedstad og Sydamerika.

Tre dage efter finalen i Madrid 9. december går klub-VM i gang i De Forenede Arabiske Emirater, og her er det meningen, at vinderen af Copa Libertadores skal repræsentere Sydamerika.

Her skal det kommende sydamerikanske mesterhold blandt andet op mod Real Madrid, der vandt sidste sæsons udgave af Champions League.

Awer Mabil (45) har været efterårets artige overraskelse i Superligaen. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Kæmpe kåring: Her er Superligaens stjerneskud og skuffelser!

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Abu Dhabi: Haas kæmper for 400 millioner - anklaget for hykleri

Skilsmissen mellem Morten Wieghorst og AaB var uundgåelig. Foto: René Schütze Sport og Spil To nøgle-løfter ødelagde alt: Derfor var Wieghorst-fyring uundgåelig

Se også: Stort medie: FC Barcelona forhører sig om dansk landsholdsstjerne

Se også: Topklubber i vanvittig kamp: Ti mål og rødt kort

 

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere