Nyt tragisk dødsfald: Fodboldspiller kollapsede på banen

Den kroatiske fodboldspiller Bruno Boban faldt om på banen midt under en kamp i den kroatiske 3. division efter at have fået bolden i maven

Bruno Boban kollapsede og døde på banen for sin klub Marsonia. Her er han i aktion for sin gamle klub NK Zagreb i 2015. Foto: All Over Press
Bruno Boban kollapsede og døde på banen for sin klub Marsonia. Her er han i aktion for sin gamle klub NK Zagreb i 2015. Foto: All Over Press

Fodboldverdenen er endnu engang blevet ramt af et dødsfald.

Denne gang har det ramt den kroatiske 3. division, hvor kantspilleren Bruno Boban kollapsede på banen og døde, kort efter at bolden havde ramt ham i maveregionen uden den store kraft.

Det melder både kroatiske og en række europæiske medier.

Kort tid efter at spilleren havde lagt sig fladt på græsset med hovedet nedad, kom der en ambulance ind på banen, men det lykkedes ikke for redningspersonalet at få Bruno Boban tilbage til livet igen.

Boban nåede at blive 25 år gammel, og dødsfaldet skete helt præcist i et opgør mellem Bobans klub Marsonia og Pozaga Slavonija. Han nåede desuden at spille i hovedstadsklubben NK Zagreb og Slavonija Pozega inden sin tragiske død.

Dødsfaldet kommer få uger efter, at Fiorentinas Davide Astori blev fundet død på sit hotelværelse.

For to år siden døde den dengang 24-årige Gregory Mertens ligeledes på banen i en reservekamp for sin klub Lokeren mod Genk, hvor det ikke lykkedes at redde ham.

Se også: Buffon afslører: Derfor er jeg tilbage på landsholdet

Se også: Norge i chok: 20-årig fodboldspiller dør pludselig

Se også: Bendtner lover Rosenborg-exit: Klar melding om stor drømme-transfer

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere