Overser scoring med 'Guds hånd'

Spiller går Maradona i bedene under 'Asiens Europa League'

Se joshua Grommen score med 'Guds Hånd' her. Video: AP/SNTV

Den var aldrig gået i UEFA-regi, men længere østpå i den asiatiske AFC Cup er man ikke helt så langt fremme med implementringen af VAR-teknologi, og så kan det jo ske, at et åbenlyst regelbrud som for eksempel en hånd på bolden ikke bliver opdaget.

Det var tilfældet under første grupperunde i Asiens svar på Europa League, hvor filippinske Ceres hjemme tog mod cambodianske Svay Rieng.

Hjemmeholdet var allerede foran 1-0, da Joshua Grommen i 13. minut steg til vejrs efter et indlæg og sendte bolden i mål med hånden i bedste Diego Maradona-stil.

I lighed med den argentinske legendes mål mod England ved VM i 1986 blev Joshua Grommens mål godkendt, og Ceres var dermed foran 2-0 efter 14 minutters spil.

Den føring blev udbygget med yderligere to mål i anden halvleg, og Ceres topper dermed gruppe G efter første spillerunde.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere