Overvejede at skride efter batalje

En episode med klubbens formand fik Brian Priske til at overveje sin fremtid i Royal Antwerp

Brian Priske overvejede at kvitte jobbet i Belgien. Foto: UMIT BEKTAS/Ritzau Scanpix
Brian Priske overvejede at kvitte jobbet i Belgien. Foto: UMIT BEKTAS/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Et sammenstød med chefen fik Brian Priske til at overveje at smide en opsigelse på bordet i Royal Antwerp. Det afslører det danske cheftræner i et stort interview med avisen Het Laatste Nieuws.

I starten af marts tørnede Royal Antwerp og Beerschot sammen i den belgiske liga, og i pausen, hvor Brian Priskes tropper var bagud 0-1, dukkede klubbens formand Paul Gheysen pludselig op i omklædningsrummet og overfusede spillerne og Brian Priske.

Gheysens råbte blandt andet 'han skal ud' med henvisning til Brian Priske.

Royal Antwerp endte med at vinde kampen, men Brian Priske var efterfølgende så rystet over formandens handling, at han ikke stillede op til interviews, hvilket ellers er kutyme efter en kamp.

Balladen er fordampet, men ifølge den danske cheftræner var han så rystet, at tankerne blev ledt hen på at kvitte jobbet.

- Selvfølgelig var det en mulighed at stoppe. Tænkte jeg over det? Det er oplagt, ikke? Men jeg har så mange følelser for truppen og for staben.... for dem gør jeg mit bedste hver dag. Der skete det, der skete. Og sandheden kommer altid frem, siger Brian Priske til Het Laatste Nieuws.

Royal Antwerp og Brian Priske er på fjerdepladsen i Belgien.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+