West Hams Dimitri Payet har gjort det igen.
Med et nyt fornemt frisparksmål sørgede dødboldsspecialisten for, at Frankrig kunne forlade Nantes med en 3-2 sejr over Cameroun i den næstsidste testkamp inden EM-værternes åbningskamp, 10. juni mod Rumænien.
Fra godt og vel 25 meter skruede han i næstsidste minut bolden forbi Camerouns unge målmand, Joseph Ondoa og gentog, hvad han har gjort indtil flere gange i Premier League mod bl. a. Manchester United.
Mens Frankrigs træner, Didier Deschamps kunne glæde sig over en velfungerende offensiv, kneb det i forsvaret, hvor Cameroun var hurtig til udligne efter først Blaise Matuidi, Paris og Olivier Giroud, Arsenal havde bragt Frankrig foran.
Først Vincent Aboubakar, Porto pg Eric Maxim Choupe-Moting sørgede for at bringe balance i regnskabet, inden Dimitri Payet skruede sejrsmålet ind. Se det smukke mål i toppen af artiklen
Frankrig mangler en sidste testkamp lørdag mod Skotland, som EM-værterne passende kan bruge til at få styr på forsvaret.
TV: Her får du fem frække Payet-kasser
Sverige varmede op til EM med at blive buhet ud i Malmö, hvor det kun blev til 0-0 mod Slovenien.
Svenskerne var uden Malmös store søn, Zlatan Ibrahimovic, som i pausen undskyldte overfor hjemmepublikummet, at han ikke kunne spille.
Det udløste aftenens største jublebrøl.
- Jeg elsker Malmö. Jeg undskylder, men jeg kommer, jeg kommer. Bare vent på mig, sagde Zlatan Ibrahimovic, der som bekendt startede sin fornemme karriere i Malmö FF og måske vil slutte samme sted.
Det indikerede han måske med sin udmelding.
TV: Magnifique! Payet med ny vanvidskasse - scorede også sidst Frankring spillede landskamp
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.