Skulle Martin Braithwaite og Toulouse ende med at rykke ned i Ligue 2, så har danskeren allerede meldt ud, at han ikke vil fortsætte samarbejdet i den franske klub.
Og noget tyder på, at den hurtige danske landsholdsspiller ikke mangler bejlere.
Således skriver den engelske avis Daily Mail, at Sunderland har sat jagten ind på den målfarlige dansker.
Klubben er angiveligt klar til at smide 35 millioner kroner på bordet for at løse danskeren af sin kontrakt i Frankrig.
De får dog konkurrence fra en række andre Premier League-klubber.
Sunderland er dog ikke den eneste engelske klub, der flirter lidt med danskeren. Både West Ham, Crystal Palace og Hull City har indenfor den seneste tid scoutet danskeren, der siden 2013 har spillet i fransk fodbold.
Martin Braithwaite, der i denne sæson har lavet ni mål for Toulouse i Ligue 1, har kontraktudløb med klubben i sommeren 2017.
Toulouse har i øjeblikket fire point op til den rigtige side af nedrykningsstregen, og der mangler seks runder i Ligue 1.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.