Planer afsløret: Sådan bliver kæmpe klub-VM

24 klubhold skal fra 17. juni 2021 spille den første udvidede version af klub-VM, afslører tyske medier nu forud for fredagens FIFA-arrangement i Miami

Real Madrid vandt 4-1 mod Al Ain i finalen i den seneste udgave af klub-VM i december 2018, men nu skal turneringen udvides markant, og der skal laves gruppespil. Foto: AP
Real Madrid vandt 4-1 mod Al Ain i finalen i den seneste udgave af klub-VM i december 2018, men nu skal turneringen udvides markant, og der skal laves gruppespil. Foto: AP

Rygterne om en forbedret og udvidet udgave af VM for klubhold har floreret længe, men nu kan tyske medier afsløre, at der er fastsat format og dato for turneringens nye form.

- Turneringen bliver spillet fra 17. juni til 4. juli 2021, og det skal være med otte grupper med tre hold i hver.

- Gruppevinderne går videre til knockout-systemet, hvor den nye klub-verdensmester bliver fundet, lyder det i Kicker.

Den nye turnering vil blive lanceret på fredag i Miami ved et større FIFA-arrangement, men både Kicker og ZDF har allerede oplysninger om turneringen, der de seneste år har været spillet med få hold uden den helt store opmærksomhed i december.

Tidligere har det europæiske fodboldforbund, UEFA, været meget imod et udvidet klub-VM, da der i forvejen spilles mange kampe i løbet af en sæson, og det måske vil devaluere Champions League og andre europæiske turneringer.

UEFA skulle dog være mere åben for VM-turneringen, som den nu ser ud til at blive.

- Men der er stikkende punkter. Den nuværende plan lyder på 12 europæiske hold, men UEFA-præsident Aleksander Ceferin vil kun have otte hold fra Europa med, lyder det i Kicker.

Artiklen fortsætter under billederne

Barcelona vandt klub-VM i 2015. Foto: AP
Barcelona vandt klub-VM i 2015. Foto: AP

Real Madrid vandt i 2014 og har også vundet i både 2016, 2017 og 2018. Foto: AP
Real Madrid vandt i 2014 og har også vundet i både 2016, 2017 og 2018. Foto: AP

SENESTE 30 VINDERE AF KLUB-VM
2018: Real Madrid
2017: Real Madrid
2016: Real Madrid
2015: Barcelona
2014: Real Madrid
2013: Bayern München
2012: Corinthians
2011: Barcelona
2010: Inter
2009: Barcelona
2008: Manchester United
2007: Milan
2006: Internacional
2005: Sao Paulo
2004: Porto
2003: Boca Juniors
2002: Real Madrid
2001: Bayern München
2000: Corinthians/Boca Juniors
1999: Manchester United
1998: Real Madrid
1997: Dortmund
1996: Juventus
1995: Ajax
1994: Velez Sarsfield
1993: Sao Paulo
1992: Sao Paulo
1991: Røde Stjerne
1990: Milan
1989: Milan
*I 2000 vandt Corinthians klub-VM, mens Boca Juniors slog Real Madrid i kampen mellem Sydamerika og Europa, der ellers var at regne for klub-VM

Se også: FIFA's skumle revolution: Forhandler om fodboldens fremtid

Svend Gehrs' kommentar til Laudrups 3-1 mål mod Uruguay er blevet ikonisk. Foto: /ritzau/Jens Panduro Sport og Spil Det er altså genialt, det dér - selv om Laudrup ikke synes det

Det ligger heller ikke helt fast, hvordan deltagerne i turneringen bliver udvalgt. Det skulle være op til de enkelte verdensdeles forbund at beslutte, hvem der kommer med.

Der peges på, at det vil være naturligt, hvis i hvert fald både vinderen af Champions League og Europa League kommer med, men derudover er det åbent, hvem der kommer med.

Pengene er også et springende punkt, for FIFA vil gerne give 25 procent af de samlede indtægter tilbage til forbundene i solidaritetsbetaling, men det skulle storklubberne ikke være helt glade for.

Klub-VM kommer ifølge de afslørede planer til at ligge på det tidspunkt, hvor der tidligere har været spillet Confederations Cup for landshold som en slags prøveklud forud for VM-slutrunden året efter.

FIFA har tidligere talt om at afskaffe landsholdsturneringen til fordel for en 'Final 8'-turnering, der vil kunne spilles i efteråret hvert andet år. Der har også været snak om en global udgave af Nations League, men disse diskussioner er udsat til en senere dato, for på fredagens FIFA-møde er det beslutningen om klub-VM, der skal fastsættes.

Se også: Uddeler penge i spandevis - men FIFA-planen er en dødssejler

Se også: Klub-VM for milliarder: FIFA-præsident vil forgylde de rigeste klubber

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

FCM har hentet 39 spillere fra Nigeria og Ghana. Ikke alle slår igennem i FCM. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil FCM's afrikanske eventyr: Millionsalg, sosu-hjælper og finsk fjerde division

11 kommentarer
Vis kommentarer