Platini: - Uskyldig i alt

Michel Platini er ikke blevet anholdt, men afhørt som et vidne, hævder den tidligere UEFA-præsidents advokat

Michel Platini er uskyldig i alle anklager.

Det hævder advokat William Bourdon, som repræsenterer Platini. Han fortæller til Reuters, at franskmanden vil svare på alle spørgsmål og samarbejde med fransk politi.

- Han har absolut ikke gjort noget galt. Han har ingen relation til sagen, som er ukendt for ham, lyder det i en udtalelse fra Platinis repræsentanter.

Michel Platinis advokat, William Bourdon, har haft en travl tirsdag. Foto: Ritzau Scanpix
Michel Platinis advokat, William Bourdon, har haft en travl tirsdag. Foto: Ritzau Scanpix
 

Tidligere tirsdag skrev flere medier, at Platini blev arresteret i Frankrig i efterforskningen af mulig korruption i forbindelse med tildelingen af fodbold-VM i Qatar i 2022.

Både Michel Platini og tidligere præsident Nicolas Sarkozy er i fransk politis søgelys. Foto: Ritzau Scanpix
Både Michel Platini og tidligere præsident Nicolas Sarkozy er i fransk politis søgelys. Foto: Ritzau Scanpix
 

De franske medier Mediapart og Le Monde bragte historien først.

Ifølge medierne blev Platini arresteret af fransk politi tirsdag morgen i byen Nanterre, der er en forstad til Paris.

En kilde tæt på efterforskningen har over for det franske nyhedsbureau AFP bekræftet, at Platini er arresteret.

Den tidligere fodboldstjerne er arresteret som led i en efterforskning, der omhandler værtskabet til VM i 2022. Slutrunden i 2022 fik Qatar tildelt i 2010, hvilket affødte stor debat og kritik.

Platini sad i en årrække på posten som præsident i Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Platini skal afhøres af fransk politi. Ifølge AP kan Platini efter afhøringen enten blive løsladt eller formelt anklaget.

Platinis advokat afviser, at der er tale om en anholdelse fra fransk politis side. Der er blot tale om en tilbageholdelse, hvor Platini skal afhøres som vidne, lyder det i udtalelsen.

Tilbageholdelsen af Platini skal dog kun ses som en teknikalitet, hævder advokaten William Bourdon.

Desuden oplyses det i samme udtalelse, at Platini også afhøres omkring tildelingen af EM i 2016, som Frankrig blev vært for.

Platini er havnet i fedtefadet. Foto: AP Jan Jensen - 18. jun. 2019 - kl. 14:09 Derfor hentede politiet Platini

Se også: Fransk politi har anholdt Platini

Michel Platini vinker til nogle fans ved en kamp mellem Juventus og Torino. Foto: Alessandro Di Marco/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 18. jun. 2019 - kl. 10:23 VM-skandale: Platini hentet af politiet i bestikkelsessag

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere