Politiet bekræfter: Nu skal Ronaldo afhøres

Cristiano Ronaldo er anklaget for at have voldtaget en kvinde i Las Vegas tilbage i 2009. Nu er sagen genåbnet, og politiet i Las Vegas har bekræftet, at de skal afhøre fodboldstjernen

Kathryn Mayorgas advokat Larissa Drohobyczer gennemgår her punkterne i anklageskriftet mod Ronaldo. Video: AP.

Når man er anklaget for en forbrydelse, så skal man i forhør hos politiet, og det er ikke anderledes, når man er en kæmpe international stjerne.

Derfor skal Cristiano Ronaldo også afhøres af politiet i Las Vegas, når det er muligt. Det bekræfter de over for engelske Daily Mirror.

- Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvornår det kommer til at ske... Men på et tidspunkt bliver vi nødt til at høre ham, siger en talsmand for politiet i Las Vegas til Daily Mirror.

Derudover bekræfter politiet desuden, at de stadig har resultaterne af Kathryn Mayorgas undersøgelse fra efter den påståede voldtægt fandt sted.

På daværende tidspunkt blev en sag mod Ronaldo imidlertid ikke åbnet, og Mayorga valgte i stedet at tage imod et forlig på 288.000 britiske pund (ca. 2,5 millioner danske kroner) mod aftale om, at hun aldrig ville tale om sagen igen.

Hun valgte dog at bryde den aftale i august, hvor hun alligevel gik til politiet og bad dem om at genåbne sagen.

Tidligere ville hun ikke oplyse navnet på den person, som hun anklagede for at have voldtaget hende, men det vil hun gerne nu, og derfor har politiet valgt at genåbne sagen.

Ronaldo nægter sig skyldig i et opslag på Twitter.

Også Ronaldos nuværende klub, Juventus, har valgt at kommentere sagen på Twitter.

Mange kalder dog klubbens opslag for usmagelige, da de negligerer den anmeldte voldtægt ved at kalde det for 'noget, der skete for næsten ti år siden.'

Flere af Ronaldos store sponsorer er også bekymrede for beskyldningerne mod stjernen, og EA gik endda så vidt, at de fjernede stjernens billeder i markedsføringen af det nye FIFA-spil på deres hjemmeside. Billederne er dog tilbage igen.

Cristiano Ronaldo sammen med Kathryn Mayorga på natklub i Las Vegas om aftenen inden den påståede voldtægt i 2009. Foto: Flynetpictures.com/SplashNews/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 7. okt. 2018 - kl. 20:54 Ny voldtægtsanklage mod Ronaldo

Se også: Se målet: Voldtægtsanklaget Ronaldo flyvende igen

I FIFA 19 afslutter man på en ny måde. Hvordan og hvornår får du afvide i denne artikel. Foto: EA Sports, VG montage. Sport og Spil Stor guide: Sådan knuser du dine venner i FIFA 19

40 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere