Politiets tåregas afbryder kamp fem gange

En kamp i den sydamerikanske turnering Copa Libertadores blev hæmmet af politiets tåregas mod demonstranter

Atlético Mineiros stjernespiller Hulk måtte flere gange skylle sine øjne, efter han og de andre spillere blev udsat for tåregas. Foto: Ritzau Scanpix
Atlético Mineiros stjernespiller Hulk måtte flere gange skylle sine øjne, efter han og de andre spillere blev udsat for tåregas. Foto: Ritzau Scanpix

Der har i de seneste uger været uro i Colombia, hvor folk er gået på gaden for at protestere mod regeringen og politivold.

Senest er protesterne gået udover en kamp i Copa Liberatadores, den sydamerikanske pendant til Champions League, da politiets tåregas mod demonstranterne trak ind på banen.

Det skriver den brasilianske udgave af sportsmediet ESPN.

Kampen mellem hjemmeholdet América de Cali og brasilianske Atlético Mineiro måtte natten til fredag derfor afbrydes flere gange, fordi tåregassen generede både spillerne og dommerne.

Værst stod det til i første halvleg, hvor dommeren måtte afbryde kampen hele fire gange, for at spillerne kunne komme sig oven på tåregassen.

Artiklen fortsætter under billederne

Dansk landsholdsspiller i håndbold er blevet chikaneret ved egen bolig.

Ballade uden for stadion. Fotos: REUTERS/Eduardo Trujillo/Carlos Parra Rios/Ritzau Scanpix

 

 

Derfor var der i første halvleg lagt 11 minutter til, hvori hjemmeholdet spillede bolden rundt i egne rækker, imens Atlético Mineiro blot ventede på at kunne komme ned i omklædningsrummet.

Udeholdets helt store stjerne Hulk, som mange nok husker fra sin tid i FC Porto og den russiske klub Zenit, måtte undervejs smide sig i græsset, imens han tog sig til øjnene.

Kampen blev dog færdigspillet og endte 3-1 til udeholdet Atlético Mineiro.

Cristiano Ronaldos mor har en plan for, hvor hans næste klub er, men agenten er ikke helt enig...