Annonce:
Annonce:

Præsident-kandidat tog pigerne med storm

Den charmerende portugiser Luis Figo fik de kvindelige DBU-ansatte i København til at rødme

Nydeligt klædte Luis Figo i København. (Foto: Jakob Jørgensen)
Nydeligt klædte Luis Figo i København. (Foto: Jakob Jørgensen)
Annonce:
Følg Fodbold

En verdensmand rundede tirsdag København som et led i den verdensturné, der skal sikre, at han i slutningen af maj bliver valgt som præsident for FIFA.

Sådan går det nu næppe, men derfor efterlod portugisiske Luis Figo alligevel et sympatisk indtryk.

Han vil gerne sælge et billede af sig selv som en mand af fodboldfolket. Den lille, fattige dreng, der spillede bold på gaden i Portugal. En dreng med et stort medfødt talent. Og siden har fodbolden givet ham alt. Og mere til kan man roligt sige.

Efter en karriere i blandt andet Barcelona, Real Madrid og italienske Inter er der penge på bankbogen. Og det kan ses. I går viste han sig frem i et meget velsiddende jakkesæt med vest og slips. På højre hånd havde han to store guldringe, og på venstre håndled glimtede et stort, tungt guldur.

Annonce:

Vil give noget tilbage
Trods sine 42 år er håret stadig kulsort, kroppen slank og charmesmilet intakt.

Spørg blot de kvindelige DBU-ansatte, som hjalp til ved seancen på Hotel Hilton i Københavns Lufthavn. De havde klædelige røde kinder.

Men hvad er det, Figo tror, han kan gøre bedre end den nu 78-årige Sepp Blatter, der har regeret verdensfodbolden siden 1998?

- Jeg vil give noget tilbage til fodbolden. VM er vigtigere end FIFA. Fodbold er vigtigere end FIFA, men i dag taler folk om FIFA og af de forkerte grunde. Og selv om det bliver svært at slå Blatter, gør jeg kun det her, fordi jeg tror, jeg kan vinde.

UEFA støtter vinter-VM i Qatar

Millionregn: Sådan vil Figo tackle Blatter

- Det kræver, at du kan hente stemmer i landene uden for Europa, og de har stort set alle sammen lovet at støtte Blatter.

Hvordan vil du ændre den udvikling?

Annonce:

- Folk siger meget lige nu, men det er først i slutningen af maj, de skal stemme. Nu rejser jeg rundt og præsenterer mit program, og det er mit indtryk, at rigtig mange er glade for, at vi får en debat om forholdene i FIFA.

I sit valgprogram har Figo lovet at udvide VM-slutrunden fra de nuværende 32 hold til enten 40 eller 48. En udvidelse, der især skal komme konføderationerne uden for Europa til gode.

Han har også lovet at dele ud af FIFA's milliardformue.

Pengene skal bruges på græsrødderne, og der skal være fuld gennemskuelighed i alle projekter.

VM en varm kartoffel
Selv om Figo kun har været en del af FIFA-spillet i ganske kort tid, har han allerede lært at tale politikersprog.

VM i Qatar i 2022 er stadig en varm kartoffel. Både på grund af de mange anklager om korruption, men også fordi landet groft overtræder menneskerettighederne.

- Fodbold er vigtigere end FIFA, men i dag taler folk om FIFA og af de forkerte grunde, siger Luis Figo. (Foto: Jakob Jørgensen)
- Fodbold er vigtigere end FIFA, men i dag taler folk om FIFA og af de forkerte grunde, siger Luis Figo. (Foto: Jakob Jørgensen)

Den amerikanske advokat Michael Garcia har undersøgt korruptionsanklagerne, men FIFA og ikke mindst Blatter vil ikke offentliggøre hans rapport.

- Garcias rapport skal offentliggøres, og hvis Qatar ikke har gjort noget forkert, skal de selvfølgelig beholde VM.

Annonce:

- Men så er der problemet med menneskerettighederne og de mange døde migrantarbejdere.

Hvordan vil du tackle det?

- Det er ikke kun et land, der har de problemer. Vi slås med mange udfordringer. Overtrædelse af menneskerettigheder, doping, match-fixing og korruption, siger Figo, der tydeligvis ikke skulle have noget klinket med styret i Qatar.

Han er i stedet på stemmejagt.

I København mødte han de nordiske og baltiske fodboldforbund. Fra København går turen videre til Sydamerika, hvor han for alvor skal forsøge at tage stemmer fra Blatter.

Tysk fodboldboss til Blatter: Drop dit kandidatur

Tre mand godkendt til at udfordre Blatter

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: