Den franske legende Michel Platini er færdig som præsident for UEFA. Franskmanden trak sig tidligere mandag som præsident, efter den internationale sportsdomstol CAS afviste franskmandens appel. Platini havde appelleret en dom på seks års udelukkelse fra fodbold, og han ville have dommen omstødt.
Det fik Platini ikke, og selv om dommen blev reduceret fra seks til fire år, gør det ikke meget for Michel Platini, der træder tilbage som UEFA-præsident og nu har en politisk karriere, der ligger i ruiner.
Så faldt dommen: Platini færdig som UEFA-præsident
Men franskmanden har i sinde at kæmpe videre. Han tager sagen videre til den schweiziske domstol, fortæller han.
- Jeg har noteret beslutningen fra CAS, men jeg ser den som værende dybt uretfærdig. Beslutningen betyder, at jeg suspenderes og tilfældigvis ikke kan stille op til næste FIFA-valg.
- Som aftalt med nationerne i UEFA siger jeg mit job som UEFA-præsident op, fordi jeg har i sinde at tage sagen videre til den schweiziske domstol for at bevise min uskyld.
- Livet har altid været fuld af overraskelser, og jeg lever nu som et levende bevis herpå, lyder det fra Michel Platini i en pressemeddelelse.
Både Platini og Sepp Blatter fik karantæne fra al fodbold, fordi de to ikke kunne redegøre tilstrækkeligt for, hvorfor Sepp Blatter sendte FIFA-penge til Michel Platini på mere end 10 millioner kroner før FIFA-valget i 2011. De forklarede sig med, at pengene stammede fra noget arbejde lavet i begyndelsen af 00'erne, men det har hverken FIFA eller CAS altså ment, at de to har bevist.
FIFA udelukker to fodboldbosser på livstid
Ekstra Bladets Jan Jensen svarede på brugernes spørgsmål tidligere. Genlæs det herunder
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.