Ronaldinho får ophævet kontrakt efter to måneder

Det blev kun til to måneder i Fluminense for Ronaldinho, efter at parterne har valgt at ophæve kontrakten.

Lykkeligt så det ud, da flere tusinde bød Ronaldinho velkommen til Fluminense (Foto: EFE)
Lykkeligt så det ud, da flere tusinde bød Ronaldinho velkommen til Fluminense (Foto: EFE)

35-årige Ronaldinho var tidligere verdens bedste fodboldspiller, men der er langt fra succestiden i FC Barcelona og til, hvor brasilianeren står i dag.

For blot to måneder siden skrev han en kontrakt på halvandet år med Rio-klubben Fluminense, men den har parterne efter gensidig aftale nu valgt at ophæve.

Det oplyser klubben i en meddelelse.

- Det er vigtigt at understrege, at aftalen levede op til vores forventninger med hensyn til marketing, øget billetsalg, salg af trøjer og antal medlemmer, skriver klubben.

Se også: Kaka: Jeg er den sidste Ballon d'Or-vinder født på denne planet

Alligevel har man altså valgt at ophæve kontrakten, og dermed blev det kun til ni kampe i klubben for den tidligere stjernespiller.

Hvad fremtiden skal byde på for Ronaldinho, melder historien ikke noget om, men Fluminense skriver i meddelelsen, at man vil holde kontakten med den aldrende supertekniker i forbindelse med andre projekter.

Inden skiftet tilbage til Brasilien spillede Ronaldinho med relativt stor succes i mexicanske Queretaro.

Han toppede i årene 2003-2008, hvor han tryllebandt publikum på Camp Nou i Barcelona, med hvem han vandt to spanske mesterskaber og en Champions League-titel.

Derudover var han med til at vinde VM med Brasilien i 2002 samt Copa America i 1999.

Se også: TV: Ydmygede Eriksen: Nu er denne finte med i FIFA

TV: Se fem smukke Ronaldinho-scoringer: Sådan husker vi ham

7 kommentarer
Vis kommentarer