Annonce:
Annonce:

Ronaldo: Jeg vil have syv børn – og syv guldbolde

Superstjernen fortæller om sine planer i stort L'Equipe-interview efter, han søndag aften blev far for fjerde gang - men han vil have flere børn

Annonce:
Følg Fodbold

Han blev far for tredje gang i år og fjerde gang i alt i søndags, men Cristiano Ronaldo har ikke tænkt sig at stoppe der. Superstjernen har en klar ambition om at blive far til syv – og desuden vinde Ballon d’Or syv gange, inden han stopper karrieren.

Det sidste bliver måske det sværeste. Manden fra Madeira er godt nok storfavorit til at rende med hæderen som verdens bedste fodboldspiller, når den bliver uddelt i næste måned, men det bliver i så fald ’blot’ femte gang, Real Madrids nummer syv kan sætte trumf på en stærk sæson.

Det bekymrer dog ikke den portugisiske stjerne, afslører han i et stort interview med L’Equipe.

Annonce:

- I forhold til Ballon d’Or ved jeg, at panelet stadig tæller. Jeg er helt sikker på, jeg vinder – alt andet end bekymret. Den slags bekymrer mig i det hele taget ikke så meget længere, for mit liv handler ikke kun om fodbold. Jeg er 32, snart 33. Der er andre vigtige ting i livet end fodbold, siger Cristiano Ronaldo.

Cristiano Ronaldo har store mål for både antal børn og antal ballon d'ors. Foto: AP
Cristiano Ronaldo har store mål for både antal børn og antal ballon d'ors. Foto: AP
 

Ronaldo har via rugemødre sønnen Cristiano Jr. på syv år og et sæt tvillinger, der kom til verden i juni i år. Søndag aften kunne en stolt far til fire så meddele, at kæresten Georgina Rodriquez havde født en datter på et hospital i Madrid.

- Hvis du spørger mig, så ønsker jeg at vinde den femte Ballon d’Or. Selvfølgelig. Jeg ved, hvad en femte titel vil betyde for eftertiden, siger Cristiano Ronaldo til L’Equipe.

- Jeg vil have syv børn og lige så mange Ballons d’Or. Så længe, jeg spiller, vil jeg have ambitionen om at vinde alt, jeg kan, siger Ronaldo, der måske skal til at koncentrere sig om at finde ud af, hvor målet står. Foreløbig har han kun scoret én sølle gang i sæsonen i La Liga – men har dog ramt plet seks gange i Champions League.

Annonce:

Real Madrid er blot treer i ligaen inden aftenens lokalbrag mod Atletico, men Cristiano Rolando er super-optimist og sikker på, Real Madrid kan kæmpe sig tilbage og helt til tops trods otte points manko til FC Barcelona.

- Det ser temmelig godt ud. Ikke perfekt, men godt. Jeg er glad og føler mig tilpas. Vi har smidt nogle point i ligaen, men i Champions League er vi OK. Det er tidligt på sæsonen, og der resterer masser af kampe. Du må bevare roen og fortsætte arbejdet, for det er indlysende, vi som hold kan præstere bedre, siger han til L’Equipe.

Cristiano Ronaldo og Sergio Ramos  får masser af kritik for tiden. Her fejrer de dog en scoring - i Champions League. Foto: AP
Cristiano Ronaldo og Sergio Ramos får masser af kritik for tiden. Her fejrer de dog en scoring - i Champions League. Foto: AP
 

Han afviser, at han er frustreret over de manglende liga-scoringer.

- Det vil ændre sig, og jeg er ikke bekymret. For to år siden var situationen den samme, sidste sæson lige sådan, og i år er det så startet igen. Jeg bliver set på som en mål-maskine – som en fyr, der skal score hele tiden. Når det ikke sker, er folk ligeglade med, om jeg har spillet godt eller ej. Jeg bliver kun bedømt på mål, beklager han.

Annonce:

- Jeg accepterer kritikken, men jeg er ikke enig i den. Det er derfor, jeg undgår at læse og høre, hvad der bliver sagt om mig, siger Cristiano Ronaldo.

Der vel trods alt kan prise sig lykkelig for, at lykketallet begrænser sig til de syv – 17 kunne være blevet en olm omgang. På alle underlag!

Krig mellem Real-stjerner - nu blander Zidane sig

Se billedet af den lille ny: Ronaldo er blevet far igen

Ronaldo rammer bunden

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: