Real Madrid mod Barcelona og Ronaldo mod Messi er de modsætningsforhold, som lever allerbedst i disse år, og denne aften kunne rivaliseringen heller ikke pakkes væk.
Cristiano Ronaldo blev kåret til 'Verdens bedste fodboldspiller' af FIFA, og da Ronaldo stod med trofæet, så kunne han ikke holde sig tilbage. Han måtte liiiige nævne Barcelona-spillernes fravær.
- Det er en skam, at der ikke er nogen fra Barcelona her. Men det er forståeligt, sagde Ronaldo fra scenen.
Barcelona er i disse dage travlt beskæftiget med at gøre sig klar til sidste del af 1/8-finalen i Copa del Rey, hvor Athletic fra Bilbao venter. Barcelona tabte første opgør med 2-1 i Baskerlandet, men kan altså rette op på det onsdag, når de to hold mødes igen.
Ronaldo havde kun ovenstående kommentar til rivalerne fra Barcelona. Han var begejstret for at modtage prisen.
- Jeg vil gerne takke mit landshold, Real Madrid, min træner, og min familie, der er med her - min søn og mine brødre.
- 2016 var det bedste år i min karriere, og dette trofæ viser, at folk ikke er blinde, men ser kampene.
- Med alt det, jeg har vundet med lands- og klubholdet og med gode individuelle præstationer, så kan jeg ikke glemme dette fantastiske år. Tak til dem, der har stemt på mig.
Ronaldo gik selv glip af Ballon d'Or-uddelingen, hvor han også vandt, fordi han sammen med Real Madrid forsvarede klubbens ære i VM for klubhold.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.