Rystet Zlatan: - Jeg kan ikke lide det

Zlatan Ibrahimovic ser tilbage på tiden i Beverly Hills med både gode og dårlige minder. Det er for eksempel alt for dyrt for børn at gå til fodbold

Ikke alt var fryd og gammen for Zlatan Ibrahimovic trods stor personlig succes i USA. Foto: Jae C. Hong/Ritzau Scanpix
Ikke alt var fryd og gammen for Zlatan Ibrahimovic trods stor personlig succes i USA. Foto: Jae C. Hong/Ritzau Scanpix

Med en karriere i storklubber som Juventus, AC Milan, Inter, Barcelona, Paris Saint-Germain og Manchester United mangler Zlatan Ibrahimovic næppe salt til sine æg, men priserne i USA fik alligevel svenskeren til at spærre øjnene op.

Zlatan Ibrahimovic rykkede sidste år til LA Galaxy og slog sig derfor ned i det mondæne Los Angeles-område Beverly Hills. Og her får man lov til at betale for tingene. For eksempel hvis børn skal gå til fodbold.

Det var ikke noget problem for Zlatan, men han ærgrer sig over, at andre bliver begrænset af de høje priser.

- Jeg bliver nødt til at sige, at sporten er dyr. Meget dyr. For at mine børn skal spille på et godt fodboldhold, skal jeg eksempelvis betale 3.500 dollars (23.750 danske kroner, red.) pr. hoved.

- Jeg kan ikke lide det, for det er ikke alle, der har de penge, det kræver. Og sporten burde være noget for alle, fordi det samler folk uanset oprindelse. Pelé blev en mester uden noget som helst. Han spillede med en bold lavet af klude. Fodbold er den fineste sport i verden, siger han i et interview med italienske GQ.

Artiklen fortsætter under billedet..

Zlatan Ibrahimovic scorede 53 gange i Major League Soccer. Foto: Gary A. Vasquez/Ritzau Scanpix
Zlatan Ibrahimovic scorede 53 gange i Major League Soccer. Foto: Gary A. Vasquez/Ritzau Scanpix
 

Har aldrig set sine naboer
Det var dog ikke kun de amerikanske priser på idræt, han vil huske som noget negativt. Naboskabet i Beverly Hills får også en hilsen med på vejen.

- Jeg opfatter amerikanerne som afslappede, men i Beverly Hills, hvor j

eg bor, er de lidt kolde og reserverede.

- Jeg har eksempelvis aldrig set mine naboer. Jeg kender dem ikke, og vi har aldrig hilst. På den ene side er det fint, for man forstyrrer ikke hinanden, men en gang i mellem havde det været fint at udveksle et 'hello' og vide hvem de er, hvis der sker noget, siger han.

Det er i samme interview, at Zlatan Ibrahimovic hævder, at han inden længe vender tilbage til Italien. Sandsynligvis for at slutte karrieren i Seria A, hvor AC Milan har været nævnt som den mest seriøse bejler.

Zlatan har kurs mod Italien. Foto: USA TODAY USPW/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 4. dec. 2019 - kl. 08:37 Ibrahimovic giver massivt hint: Vi ses snart

Se også: Zlatan-statue er igen blevet vandaliseret  

Foto: AEG Skandinavien - 27. nov. 2019 - kl. 08:34 Zlatan-bombe: Køber sig ind i svensk klub

 

57 kommentarer
Vis kommentarer