Så for Zlatan: Ud på bænken!

Den 40-årige veteran får ikke lov at spille fra start i Sveriges gyser-finale mod Spanien

Zlatan Ibrahimovic spillede samtlige 90 minutter uden den vilde effekt, da Sverige dummede sig og skuffende tabte 2-0 i Georgien i torsdags.

Når de blågule i aften i Sevilla møder Spanien i en altafgørende duel om førstepladsen og dermed direkte adgang til VM i Qatar om et år, bliver det UDEN det 40-årige svenske ikon i startopstillingen.

Det afslører i hvert fald Aftonbladet, der også kan levere den start-ellever, Janne Andersson stiller med. I denne sammenhæng er den vigtigste ændring i forhold til blamagen i Batumi, at Zlatan bliver erstattet af Dejan Kulusevski, der også boltrer sig som midtbanespiller eller kant i Juventus.

Zlatan var pænt frustreret i tordags - spændende hvordan humørbarometret er i dag.

Aftonbladet noterer, at Janne Andersson var hemmelighedsfuld på lørdagens pressekonference, når snakken gik på Zlatan-med eller Zlatan-ude. Men det er vel egentlig hørt før, at en landstræner ikke lige bider til bolle på den slags spørgsmål …

- I får se, sagde forbundskaptajnen.

Og det er i hvert fald så sandt, som det er sagt, at han næppe kan trække den længere end til en times tid før kampstart kl. 20.45. Så må man i øvrigt håbe, den spanske greenkeeper er blevet færdig med at lune græstotterne ...

Teksten fortsætter efter billederne

Danmark missede kvalifikationen til VM med et nederlag i Sevilla i 1993, nu kan samme skæbne overgå svenskerne, der dog er sikret playoff-kampe som et minimum. Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix
Danmark missede kvalifikationen til VM med et nederlag i Sevilla i 1993, nu kan samme skæbne overgå svenskerne, der dog er sikret playoff-kampe som et minimum. Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Zlatan gnider øjne på pressekonference i Stockholm inden turen til Georgien. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Zlatan gnider øjne på pressekonference i Stockholm inden turen til Georgien. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
 

Svenskerne dummede sig. De førte gruppen, fik ikke en snus med hjem fra Georgien, mens Spanien sled sig til en 1-0 sejr i Grækenland på et straffespark eksekveret af Pablo Sarabia. Dermed fører ibererne nu kval-gruppen med 16 point – ét flere end svenskerne, der altså skal nive en sejr hjem på en svær udebane i aften for at kvale direkte til Qatar.

Aftonbladet anfører som støtte for sin afsløring, at netop Kulusevski i makkerskab med Alexander Isak udgjorde et farligt makkerpar, da Sverige tidligere på efteråret primært på giftige kontraer dolkede de spanske tyre 2-1 på hjemmebane.

Albin Ekdal vender efter karantæne tilbage på holdet og erstatter Mattias Svanberg i en stram 4-4-2’er, hvor halvdanske Robin Olsen naturligvis igen vogter målet – og Zlatan sidder og smiler som en schæferhund på bænken …

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter