Så lukkede transfervinduet: Her er dagens største handler

Det blev en forholdsvis stille sidste dag på transfervinduet, hvor de store internationale handler udeblev

FC Midtjylland blev transfervinduets danske centrum. Her kan du høre klubbens sportsdirektør, Claus Steinlein, snakke Igboun, Sisto og Pusic umiddelbart efter midnat (Video: Tariq Khan)

André Schürrle til Wolfsburg fra Chelsea og Juan Cuadrado til Chelsea fra Fiorentina.

Det blev de to største handler i international fodbold på dagen, hvor vinterens transfervinduet smækkede i.

En forholdsvis stille, nogen vil kalde det skuffende, afslutning på klubbernes jagt på forstærkninger i vinteren. Ingen vanvittige handler ud på de sidste timer, dog med det forbehold, at der dukker en sen transfer op efter denne artikels publicering.

Det internationale vindue brillerede ikke med en kæmpe-transfer, som rystede en hel fodboldverden, men på hjemlige breddegrader var der trods alt en smule aktivitet.

Dagens største handel må ubetinget være FC Midtjyllands indkøb af Martin Pusic.

Den midtjyske klub har virkelig spillet med musklerne, både på banen i efteråret og nu også i transfervinduet, da de snuppede Superligatopscoreren fra ligakonkurrenterne fra Esbjerg.

Her kan du få en opsummering af de største transfers

Også Brøndby hentede solid forstærkning ind. I løbet af dagen har klubben ladet Mikkel Thygesen gå på en fri transfer til Hobro, har udlejet unge Svenn Crone til Brønshøj, mens de har hentet den spændende, svenske back Johan Larsson ind fra Elfsborg.

Nattens sidste handel blev Dame N'Doye til Hull, og han kan se frem til Premier League-debut i weekenden mod Manchester City.

DAGENS STØRSTE SKIFTER - UDLAND
Juan Cuadrado, Fiorentina til Chelsea
André Schürrle, fra Chelsea til Wolfsburg
Mohamed Salah, fra Chelsea til Fiorentina
Ryan Bertrand, fra Chelsea til Southampton
Aaron Lennon, fra Tottenham til Everton
Lucas Ocampos, fra Monaco til Marseille
Wilfried Zaha, fra Manchester United til Crystal Palace
Christian Bolanos, fra Cartagines til Al-Gharafa Sports Club
Dele Alli, fra MK Dons til Tottenham
Darren Fletcher, fra Manchester United til West Bromwich
Filip Djuricic, fra Benfica/Mainz til Southampton
Tim Cahill, fra New York til Shanghai
Dame N'Doye, fra Lokomotiv til Hull
 

DAGENS STØRSTE SKIFTER - INDLAND
Martin Pusic, fra Esbjerg til FC Midtjylland
Mikkel Thygesen, fra Brøndby til Hobro
Svenn Crone, fra Brøndby til Brønshøj
Johan Larsson, fra Elfsborg til Brøndby
Jacob Ankersen, fra Esbjerg til IFK Göteborg
Paul Onuachu, fra FC Midtjylland til Vejle
Thomas Dalgaard, fra Heerenveen til OB
Sonny Nattestad, fra FCM til Vejle
Patrick Olsen, fra Inter til fritstillet
Kenneth Zohore, fra Fiorentina til fritstillet
Kevin Mensah, fra Viborg til Esbjerg
Musefiu Ashiru, fra FCM til Ringkøbing
 

DET SKETE IKKE
Sylvester Igboun, fra FCM til Kina
Rickie Lambert, fra Liverpool til Aston Villa
Lasse Vibe, fra IFK Göteborg til Reading
Emmanuel Adebayor, fra Tottenham til West Ham
Martin Olsson, fra Norwich til West Bromwich

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere