Sådan fejrer man et mesterskab: Jerner scooter ind i omklædningen

Benficas Eliseu fejrede weekendens portugisiske mesterskab med en burnout i omklædningsrum. Turen fortsatte efterfølgende ud på stadion, om bord på bussen og på diskotek

Når man sikrer sit fjerde mesterskab på stribe og gerne vil undgå trivialiteten, må fejringen gerne ske på en ny facon.

Om det var, hvad forsvarsspiller Eliseu havde for øje, skal være usagt. Men sikkert var det til gengæld, at hans påfund i omklædningsrummet stjal overskrifterne dagen efter.

Benfica er forbilledet: Dansk klub køber ørn!

Her havde humørsprederen nemlig medbragt en scooter, med hvilken han - til stor begejstring hos holdkammeraterne - sørgede for at lave hjulspin. Først rundt i omkædningsrummet og dernæst ude på Estadio da Luz, hvor der også blev plads til en æresrunde.

Senere fortsatte festen - og scooteren - ind i spillerbussen med kurs mod det centrale Lissabon, hvor festen fortsatte. Også her, på scenen, fik scooteren lov at komme med.

Spyttede mod politiet: Så går betjenten helt amok

Som en lille detalje havde den tohjulede også fået påmalet nummer 36 - antallet af mesterskaber, Benfica gennem tiden har vundet.

Sejren blev kørt i hus, da man slog Vitoria Guimaraes 5-0. Dermed kan klubben ikke hentes af Porto, selv om en enkelt spillerunde resterer.