I Østrig har de ligesom i resten af verden haft problemer med coronavirussens udbrud.
Derfor har alt sport været sat på pause siden 15. marts.
Nu lysner det dog en smule, for tirsdag var Red Bull Salzburg-spillerne igen til træning - under meget særlige omstændigheder.
Mandag gav de østrigske myndigheder nemlig tilladelse til, at træningen blev genoptaget.
Her blev danske Rasmus Nissen Kristensen fotograferet på vej til træning sammen med seks af sine holdkammerater, der alle er udstyret med en ansigtsmaske, der mest leder tankerne hen på Batman-karakteren Bane.
Red Bull Salzburg tog ved dagens træning ingen chancer. Den foregik derfor på en noget speciel måde.
Spillerne var delt op i grupper af seks, der skulle træne hver for sig, med en målmand i hver gruppe.
Træningen foregik på to tidspunkter. Kl. 10 og kl. 14, men på hver sit område af træningsanlægget.
De to grupper, der trænede samtidig, kom derfor slet ikke i kontakt med hinanden, fordi omklædningen også foregik grupperne for sig.
Desuden var samtlige spillere inden blevet testet for coronavirussen.
Alle resultater kom tilbage negative, og derfor kunne alle spillere pånær en deltage i tirsdagens træning.
Maliske Mohammed Camara var ikke til stede, da han stadig er hjemme i Mali grundet de strenge ind- og udrejse restriktioner.
Red Bull Salzburg og Rasmus Nissen ligger i øjeblikket på en 2. plads i den østrigske Bundesliga.
De har seks point op til førerholdet Lask, der resterede 10 kampe inden sæson blev indstillet på ubestemt tid.
Det er endnu uvist, hvornår ligaen kan genoptages.
Fifa fastholder milliardstøtte til kvindefodbold i krisetid
Holdkammeraterne går ned i løn: Stjernen nægter
FC Midtjylland skal have ny hovedsponsor
Elkjær begræder klub-konkurs: En trist dag!