AC Milans mange nye spillere leverede lørdag et overbevisende resultat.
I en træningskamp mod mægtige Bayern München lykkedes det således italienerne at hive en 4-0-sejr hjem fra Shenzhen i Kina.
Milan har hentet adskillige profiler i løbet af sommeren, og det mest prominente nyindkøb, Leonardo Bonucci, fik debut med en halv time tilbage af opgøret.
SE ALLE MÅLENE I KLIPPET ØVERST
Franck Kessie, der er kommet til fra Atalanta, bragte Milan foran efter et kvarters spil på oplæg af også nyindkøbte Ricardo Rodríguez.
Ti minutter senere leverede Rodríguez endnu et flot oplæg ind i panden på debutanten Patrick Crutone, der headede bolden i kassen.
Kort før pausen gjorde Crutone det også til 3-0 til italienerne.
I anden halvleg fik den tidligere Juventus-stjerne Leonardo Bonucci så debut, og i samme ombæring blev Hakan Çalhanoglu også sendt på banen.
Netop Çalhanoglu, der er blevet hentet i Leverkusen, gjorde det til sidst til 4-0.
Chokskifte er en realitet: Bonucci klar for AC Milan
Vanvittigt: Spiller bidt midt i landskamp
Storklubben vil tilbage: Fortsætter hidsigt transfer-show
Top 100: AaB-legenden blev reddet af Gud - Nu ejer han 'The Jesus Hotel'