Se stjernens vilde luksus: Indendørs pool og boldbane

Selvom en skade og coronavirussen har holdt Pogba hjemme siden jul, holder stjernen humøret højt i sit luksushjem

En opvarmet swimmingpool er blot en af de luksuriøse ting, Paul Pogbas hjem byder på. Foto: Mercury Press and Media LTD/Ritzau Scanpix
En opvarmet swimmingpool er blot en af de luksuriøse ting, Paul Pogbas hjem byder på. Foto: Mercury Press and Media LTD/Ritzau Scanpix

KØB ADGANG TIL FÆRØSK FODBOLD HER

Paul Pogba hører med garanti til blandt dem, der har været mest tilfredse med sit hjem, mens man har skullet bure sig inde de seneste par måneder.

Manchester United-stjernen har nemlig opholdt sig i ren luksus med blandt andet opvarmet, indendørs swimmingpool, sauna og sågar sit eget presserum i sit hjem i Cheshire lidt uden for Manchester.

I artiklen kan du se, hvilken luksus verdensmesteren har boltret sig i under coronakrisen...

Pogba har af flere årsager ikke været nogen stor del af United-mandskabet denne sæson. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Pogba har af flere årsager ikke været nogen stor del af United-mandskabet denne sæson. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

Selvom coronavirussen har betydet, at fodbold i stort set alle afskygninger er blevet indstillet, så har det ikke taget modet fra Paul Pogba. Han fortæller til Manchester Uniteds hjemmeside, at han fortsat arbejder stenhårdt på at vende tilbage efter sin skade, der har holdt ham ude siden juledagene sidste år.

- Jeg har et lille fitnessrum i mit hus, hvor jeg kan træne, løbe og cykle og jeg kan gå ud og spille lidt bold, siger han til Manchester Uniteds hjemmeside.

- Vi er nødt til at forblive motiverede. Der er ikke anden for, tilføjer han.

Også udefra er franskmandens hjem et nydeligt syn. Foto: Mercury Press and Media LTD/Ritzau Scanpix
Også udefra er franskmandens hjem et nydeligt syn. Foto: Mercury Press and Media LTD/Ritzau Scanpix

På grund af sin skade har Pogba kun tørnet ud for Manchester United syv gange denne sæson.

Han kan til gengæld være glad for, at han investerede i sit knap 25 millioner kroner dyre hjem, da han skiftede til De Røde Djævle i 2017 fra Juventus.

For på Instagram viser han ligeledes, hvordan han har faciliteter nok til at holde sig beskæftiget, mens han har været væk.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Møblementet har givetvis heller ikke været til den billige side. Foto: Mercury Press and Media LTD/Ritzau Scanpix
Møblementet har givetvis heller ikke været til den billige side. Foto: Mercury Press and Media LTD/Ritzau Scanpix

På hans Instagram-konto, der har knap 41 millioner følgere, har man desuden kunne se Paul Pogba iklædt en Juventus-spilletrøje, hvilket forstærkede rygterne om et skifte væk fra Manchester-klubben.

Han forsikrede dog ved lejligheden om, at han bar den for at udtrykke sympati med sin landsholdskollega Blaise Matuidi, der har været smittet med coronavirus.

Der kan også blive plads til et slag billard i den franske stjernes hjem. Foto: Mercury Press and Media LTD/Ritzau Scanpix
Der kan også blive plads til et slag billard i den franske stjernes hjem. Foto: Mercury Press and Media LTD/Ritzau Scanpix

Det er endnu uvist, om den indeværende Premier League-sæson vil blive spillet færdig. Indtil videre går meldingerne på, at den vil blive genoptaget, hvis regeringen og sundhedsmyndighedernes retningslinjer tillader det.

De fleste klubber er interesserede i at genoptage sæsonen, men holdene, der kæmper om op- eller nedrykning trækker i bremsen for genstarten.

Liverpool er snublende nært deres første mesterskab i snart 30 år, mens der er rift om de europæiske pladser, hvor flere klubber ligger inden for rækkevidde.

Se også: Frygter kaos: - Det kan blive meget grimt

Superligaen har fået lov til at åbne igen - uden tilskuere. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 7. maj. 2020 - kl. 19:03 Officielt! Superligaen kan begynde med det samme

Se også: Inters indkøbsplan: Vi gøre United-stjerne til Eriksen-makker

Se også: Fodboldkrisen forbi: EB sender live

27 kommentarer
Vis kommentarer