12 timer før retssag: Bendtner bomber i kæmpe Rosenborg-optur

Nicklas Bendtner scorede til 1-1, da Rosenborg slog Start med 2-1 og bookede billet til pokalfinalen

Nicklas Bendtner var på pletten for Rosenborg, der sikrede sig billetter til den norske pokalfinale. Foto: Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner var på pletten for Rosenborg, der sikrede sig billetter til den norske pokalfinale. Foto: Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix

Den danske angriber Nicklas Bendtner viste sig torsdag aften fra sin gode side, da han scorede for sin norske klub, Rosenborg.

Blot et halvt døgn inden, han skal møde i retten i København som tiltalt i en voldssag, scorede Bendtner til 1-1 i pokalsemifinalen på hjemmebane mod Start.

Det var et indlæg fra Pål André Helland, som Bendtner ubesværet dirigerede videre i mål.

Aftenen blev kun bedre for den norske storklub, der også havde landsholdsspilleren Mike Jensen med i opgøret.

Tre minutter inde i dommerens tillægstid scorede Alexander Søderlund til 2-1, så Rosenborg snuppede pladsen i pokalfinalen.

Bendtners scoring i det 55. minut blev dog fulgt op af to mindre heldige sekvenser for danskeren.

Først var han uheldig at få bolden hamret direkte i skridtet efter et frispark. Senere ragede han et gult kort til sig for et slag på en modstander.

Strømsgodset er Rosenborgs modstander i pokalfinalen - spørgsmålet er dog, om Bendtner kommer til at spille den. Det afhænger med stor sandsynlighed af udfaldet af fredagens retssag.

Møgsagerne er væltet ned over Bendtner gennem tiden. Fredag står han over for endnu én. (Redigering: Kristian Hansen/Martin Lorentsen)

Se også: Rosenborg har stram tidsplan for Bendtner før retssag

Arkivfoto: Der er blevet rejst yderligere to tiltaler mod Nicklas Bendtner. Foto: Ritzau Scanpix/Terje Pedersen Skandinavien - 30. okt. 2018 - kl. 15:20 Nye tiltaler mod Bendtner

Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 23. okt. 2018 - kl. 16:22 Tiltale mod Bendtner: Sparkede chauffør da han lå ned

32 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere