Åbning for Junker: Nu kommer afløseren

Bodø/Glimt har kasseret Rosenborg-stjerneskud til forhandlinger og har budt på yderligere en angriber, så det tyder på en åbning for klubbens danske topscorer

Kasper Junker scorer mod Milan på San Siro i Europa League. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Kasper Junker scorer mod Milan på San Siro i Europa League. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix

Transfer Efter kuldsejlet skifte: - Vi arbejder videre

Danske Kasper Junker havde i 2020 en vanvittig sæson i den norske Eliteserie, hvor han blev ligatopscorer med 27 mål.

Han havde håbet at skifte væk fra Bodø/Glimt i vinterens transfervindue, og der var konkrete millionbud fra både Italien og Tyrkiet, men klubben ville ikke slippe ham.

Nu ser klubben imidlertid ud til at have hans afløser - eller konkurrent - på plads.

Adresseavisen skriver således, at den 21-årige angriber Erik Botheim er rejst til Bodø for at forhandle.

Botheim var det helt store angrebshåb i Rosenborg, da Nicklas Bendtner spillede i klubben, men mandag aften blev han fritstillet.

- Erik er en ung og fremadstormende spiller, men han behøver spilletid. Vi ønsker ham held og lykke, sagde træner Åge Hareide.

- Sammen kom vi frem til, at det var den bedste læsning for begge parter, lød det fra Rosenborgs sportsdirektør Mikael Dorsin.

Sport Kæmpe dansker-drama: Han var allerede rejst

Botheim og Mike Jensen jubler efter Europa League-kamp mod RB Leipzig. Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
Botheim og Mike Jensen jubler efter Europa League-kamp mod RB Leipzig. Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Nettavisen er både Bodø/Glimt og Botheim positive over for en aftale.

- Det er fortsat uklart, hvad der sker med Kasper Junker, efter han ikke fik et skifte. Danskeren træner for tiden ikke med resten af holdet. Victor Boniface er skadet i hele 2021, lyder det videre.

Transfervinduet er fortsat åbent i lande som Polen, Ukraine, Rusland, Kina og USA, så Junker har stadig muligheden for et vinterskifte.

Og Bodø/Glimt har tilsyneladende indset, at danskeren er der på lånt tid. Drammens Tidende fortæller således, at klubben også har fået afslået tre bud på Strømsgodset-angriberen Lars-Jørgen Salvesen.

Foto: Svein Ove Ekornesvåg/Ritzau/Scanpix Skandinavien Sidste udvej: - Bendtner må fritstilles

Andreas Christensen har gang i Chelsea-karrieren igen. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix Premier League Dansk optur: - Længe siden sidst

Kasper Schmeichel i Leicester-buret. Foto: Alex Pantling/Ritzau Scanpix Europa League Vild Schmeichel-kritik: - Virkelig ked af det

0 kommentarer
Vis kommentarer