Rosenborg har fået gang i målscoringen på det seneste, og danske Nicklas Bendtner har nu scoret to ligakampe i træk.
Målet lørdag mod Sandefjord kom dog på straffespark, og her er de norske medier selvfølgelig interesserede i, hvem der har valgt danskeren som sparker.
- Hvem der skal tage straffespark i Rosenborg, det tror jeg blev afgjort i Marbella i løbet af de første to minutter, siger træner Kåre Ingebrigtsen til VG.
Og da der bliver spurgt direkte, hvem der afgjorde det, så var svaret klart.
- Det gjorde han selv. Selvfølgelig skal Bendtner tage straffesparkene, siger Ingebrigtsen.
Onsdag aften åbner Rosenborg deres europæiske sæson med en udekamp mod irske Dundalk, der sidste sæson var i gruppespillet i Europa League, og det er her, at Rosenborg hele tiden har sagt, at Bendtner skal vise sit værd for klubben.
I Norge har medierne dog ikke været synderligt imponeret af hverken Bendtner eller Rosenborg som helhed.
- Vi har ikke haft for høje forventninger til os selv i år, men måske har I i pressen haft det. Vi ved, at vi har skiftet mange spillere, og ting tager tid. Nu er der ingen tvivl om, at vi fysisk set begynder at være godt rustet. Vi er lette i kroppen og hurtige til bens, og så begynder relationerne at sidde, siger Ingebrigtsen til VG.
- Vegar, Mike og Pål og ikke mindst Nicklas begynder at finde deres positioner og finde hinanden bedre. Vi spiller lidt anderledes, end vi gjorde i fjot, og det tager tid. Alle håbede jo, at det skulle smælde til med det samme, men vi har frygtet, at det skulle tage tid, og det har det jo også gjort, siger Ingebrigtsen.
Nicklas Bendtner er med sine seks mål nu nummer fem på topscorerlisten i Norge, der toppes af Stabæks Ohi Anthony Omoijuanfo. Bendtner deler topscorerværdigheden i Rosenborg med Matthias Vilhjalmsson og Milan Jevtovic, men begge har spillet mindre end danskeren, der endda har haft fordel af at være spidsangriberen.
Bendtner er hurtigst af alle i Rosenborg:
Rosenborg har ikke været i gruppespillet i Champions League siden 2007/2008, hvor det blev til to sejre mod Valencia og uafgjort mod Chelsea. Siden da har man været i fire gruppespil i Europa League, men uden at gå videre. Sidste år sendte APOEL Rosenborg ud af Champions League-kvalifikationen, mens Austria Wien slog Rosenborg i playoff-runden til Europa League.
I år skal Nicklas Bendtner sikre Rosenborg europæisk succes og gerne på et af de straffespark, som han selv har valgt, at han skal sparke. Danmark er i øvrigt langt foran Norge på den europæiske klub-liste, og her kan du læse om, at vi nærmer os en ekstra Champions League-plads Dansk dominans: Ekstra CL-plads rykker nærmere
Dagen efter straffesparksmålet var Bendtner ude og fiske:
Her er Bendtner flad af grin over sejrssang:
Til bryllup i udlandet: Bænket Bendtner helten i sidste minut
Frustreret Bendtner svinger albuen i skuffelse
Holdkammerat er bedre: Men Bendtner for dyr at bænke