Afsked lurer efter finale-braget: De er sikre på Bendtner-transfer

To norske eksperter vurderer, at Nicklas Bendtner er færdig i Rosenborg, når den norske sæson lægges i seng efter pokalfinalen i december

'Farvel og tak'. Rosenborg vil gerne sælge Nicklas Bendtner. Foto: Foto: Tor Erik Schrøder/Ritzau Scanpix
'Farvel og tak'. Rosenborg vil gerne sælge Nicklas Bendtner. Foto: Foto: Tor Erik Schrøder/Ritzau Scanpix

Nicklas Bendtner var søndag aften med til at sikre Rosenborg sit 26. norske mesterskab, og danskeren var som så ofte før i fokus i 1-0 sejren over Start, der sikrede titlen i næstsidste spillerunde.

Se også: Bendtner lavede kontroversielt håndtegn - afviser selv

Se også: Kæmpe oprejsning til Bendtner: Rosenborg er mestre

I sin guldrus efter kampen sværgede den danske angriber troskab til Trondheim-klubben.

- Rosenborg har en speciel plads i mit hjerte, og jeg regner med, at jeg er her i næste sæson, sagde Nicklas Bendtner ifølge VG.

Men den udtalelse køber to norske eksperter ikke, selv om Rosenborg vandt sit fjerde mesterskab i træk og Nicklas Bendtner sit andet i Norge.

Både VG's ekspert og Adresseavisens ditto er nemlig sikre på, at Rosenborg vil gøre alt for at slippe af med sin løntunge danske profil, når Rosenborg lukker ned for sæsonen efter pokalfinalen mod Strømsgodset 2. december.

- Det kan sagtens være, Nicklas Bendtner mener, han gerne vil blive i Rosenborg. Det er ikke det værste sted i verden at spille fodbold. Men nu har han vundet to mesterskaber og spillet i Europa, så en spiller på hans niveau må vise ambition og søge nye udfordringer, siger VG's fodboldjournalist Knut Espen Svegaarden og fortsætter.

- Mit klare indtryk er også, at Rosenborg gerne vil slippe Bendtner. Planen har hele tiden været, at man skulle sælge ham efter et år eller to. Men problemet er, at han ikke har været særlig god denne sæson, så hvem står klar men en stor løncheck til en spiller, som har en mulig voldsdom hængende over hovedet, spørger Knut Espen Svegaarden.

Nicklas Bendtner har ikke præsteret særlig godt i denne sæson for Rosenborg. Foto: Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner har ikke præsteret særlig godt i denne sæson for Rosenborg. Foto: Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix
 

Svaret kan Adresseavisens sportskommentator, Birger Løfaldli, ikke give, men fodboldeksperten har nøjagtig samme undren og når samme konklusion som sin norske kollega:

- Jeg tvivler på, Nicklas Bendtner er i Rosenborg, når den nye sæson begynder. Det var planen, at han skulle med Danmark til VM og finde sig en ny klub herefter. Sådan gik det som bekendt ikke, men Rosenborg er indstillet på at finde en ny klub til Nicklas Bendtner nu, siger Birger Løfaldli og fortsætter.

- Det bliver ikke nogen nem opgave at sælge Nicklas Bendtner på grund af situationen med hans voldssag i Danmark. Jeg tror ikke, at voldssagen er årsag til, at Rosenborg gerne vil af med ham, for det har hele tiden været planen, men jeg tror ikke, man skal tage fejl. Voldssagen har været til stor irritation for klubben.

Nicklas Bendtner fik 50 dages fængsel for vold i Københavns Byret. En dom han straks ankede. Få reaktioner fra retten her. Producer: Martin Lorentsen

Det er slet ikke sådan, at Nicklas Bendtner er decideret uønsket i den norske mesterklub, der har forsvaret sin spiller med næb og klør under den verserende voldssag.

Men begge norske sportsjournalister, der følger Rosenborg tæt, mener alligevel, at Rosenborg aktivt vil strække sig langt for at slippe af med Nicklas Bendtner til den kommende sæson i Eliteserien. Ikke mindst fordi hans løncheck slet ikke har matchet niveauet på banen denne sæson.

- En topmotiveret Nicklas Bendtner vil altid være god nok til Rosenborg. Det så vi i hans første sæson. Problemet er bare, at han på ingen måde løftede sig fra resten af flokken i Rosenborg i år, og så bliver størrelsen på lønposen pludselig et problem, siger Knut Espen Svegaarden og uddyber.

- Hvorfor skal Rosenborg betale så mange penge til én spiller, når man har så mange, der er på hans niveau? Bendtner scorede fem mål, og til de millioner, han tjener, kan man finde mange andre angribere, der kan det samme, siger VG's fodboldjournalist.

Læs mere om Bendtners monsterløn herunder. Artiklen fortsætter under billedet.

Bendtner kan grine hele vejen til banken, for han er den klart bedst betalte i norsk fodbold. Foto: Erik Eikebrokk Skandinavien - 7. nov. 2018 - kl. 11:24 Bendtner bomber banken: Tjener voldsom millionhyre i Norge

Se også: Rosenborg om Bendtners kæmpe-løn: Alt er ikke som det ser ud til

De brændte chancer har været i klart overtal denne sæson for Nicklas Bendtner i Rosenborg. Foto: Åserud, Lise/Ritzau Scanpix
De brændte chancer har været i klart overtal denne sæson for Nicklas Bendtner i Rosenborg. Foto: Åserud, Lise/Ritzau Scanpix
 

Selv om Rosenborg sikrede sig mesterskabet en spillerunde før tid, så har den norske sportspresse været efter storklubben det meste af sæsonen for at underpræstere. Undervejs i sæsonen er Kåre Ingebrigtsen også blevet udskiftet med Rino Coolen på cheftrænerposten.

Læg dertil at Rosenborg floppede i Champions League-kvalifikationen og røg ud til Celtic. I skrivende stund er Rosenborg sidst i sin Europa League-gruppe uden point og med en målscore på minus ni.

Alt sammen noget, som prestigeindkøbet af Nicklas Bendtner skulle have taget i opløbet.

- Det er ikke kun Nicklas Bendtners skyld, for hele holdet har underpræsteret i store dele af sæsonen, selv om man netop er blevet norsk mester. Men Nicklas Bendtner blev købt som en markant stjerne, der skulle løfte Rosenborg i Europa, men den internationale klasse har været meget svær at få øje på, siger Birger Løfaldli.

Hvad fremtiden byder på for Nicklas Bendtner er der fortsat ingen, der ved, men Knut Espen Svegaarden tror ikke, Bendtner træder et skridt op ad karrierestigen.

- Hvis ikke Rosenborg kan sælge ham, så vender han tilbage, for Rosenborg smider ham ikke på porten som sådan. Jeg tror, meget afhænger af, hvad der sker med voldssagen. Det optimale for Rosenborg vil være, hvis en klub fra Kina eller USA henvender sig med nogle millioner - og det vil måske også være den bedste mulighed for Nicklas selv efterhånden.

Ståle Solbakken får over dobbelt så meget ind på kontoen i forhold til den næstbedst betalte træner i Superligaen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Stor oversigt over Superliga-trænernes løn: Ståle sprænger banken

Brian Laudrup nåede aldrig at vise sit niveau i FCK. Her er han og assistenttræner Bjarne Hansen i tænkeboks. Foto: Jan Grarup Sport og Spil Fra scoop til ydmygende exit: I 20 år har Don Ø og Brian Laudrup ikke hilst på hinanden

Se også: Bendtner lavede kontroversielt håndtegn - afviser selv

Se også: Kæmpe oprejsning til Bendtner: Rosenborg er mestre

Se også: Bendtner og Jensen bag trøstemål i Rosenborg-øretæve

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere