Anklager Zlatan: 'Burde anmeldes til politiet'

Flere personer afslører i voldsomme detaljer, hvordan Zlatan Ibrahimovic opførte sig på det svenske landshold

Der bliver sat stærke ord på Zlatan Ibrahimovics opførsel på det svenske landshold. Foto: Gregers Tycho/Polfoto
Der bliver sat stærke ord på Zlatan Ibrahimovics opførsel på det svenske landshold. Foto: Gregers Tycho/Polfoto

- Det var voksenmobning på et højt niveau. Det er dybest set noget, du skal anmelde til politiet. Det var forfærdeligt.

Så grotesk var Zlatan Ibrahimovics opførsel på det svenske landshold ifølge en mangeårig landsholdsleder, skriver det svenske medie Aftonbladet.

Emnet er kommet frem i medierne, efter fodboldjournalisten Oluf Lundhs nye bog 'Landsholdet ifølge Lundh' er udkommet.

I bogen beskriver Lundh, ifølge Expressen, hvordan spillere og ledere var vidner til, at Zlatan både skældte ud og ligefrem gjorde spillere på landsholdet deprimerede.

Ingen turde dog efter sigende sige fra over for den svenske stjerne, lyder det i bogen.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Noget af det værste
Zlatans vrede gik ifølge bogen særligt ud over hans to holdkammerater Rasmus Elm og Oscar Lewicki. Begge spillere blev kørt fuldstændig over af Zlatan, når tingene ikke gik hans vej. 

Ifølge en spiller, der udtaler sig i bogen, var Zlatan særligt hård mod Rasmus Elm, som blev fuldstændig nedbrudt. Også en episode fra omklædningsrummet, hvor Oscar Lewicki bliver svinet til foran resten af holdet, har sat sine spor i en holdkammerat.

- Det er noget af det værste, jeg har været igennem, og ingen turde gribe ind, hverken ledere eller spillere. Og det fortsatte længe. En af de ældre ledere gik endda ud af omklædningsrummet og lukkede døren bag sig.

- Jeg fortryder stadig, at jeg turde ikke sige noget dengang, fortæller en person, der var til stede i omklædningsrummet.

Forværrede præstationer
Den mangeårige leder, som Aftonbladet har været i kontakt med, mener, at Zlatans opførsel i den grad har forværret landsholdet præstationer.

- Ja, det tror jeg. Hvis Zlatan er 50 procent bedre end den næstbedste spiller, men de andre ti mister 10 procent, fordi de er bange for at miste ham på holdet, så har vi ikke 100 procent til sidst. Bare kig på resultaterne, da han stoppede - vi klarer os bedre nu, siger han og tilføjer:

- Men hvis du spørger mig, hvem der er Sveriges bedste fodboldspiller nogensinde, så vil jeg stadig sige Zlatan.

Utrolig gestus går verden rundt

Vanvittig udvikling: Nu er han i Arsenal

Messis varme farvel: - Jeg vil savne dig

Mikkel Redder leverede en stor kamp i Randers. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Én regel skal ændres!

39 kommentarer
Vis kommentarer