Tragedie: Afdød målmand skulle være far

AIK Stockholm-målmand skulle være far til sit tredje barn, da han pludseligt døde af et hjertestop

Ivan Turina blev kun 32 år. (Foto: SPO)
Ivan Turina blev kun 32 år. (Foto: SPO)

AIK Stockholms kroatiske keeper, Ivan Turina, skulle være far, da han pludselig døde i nat. Derudover havde han allerede tvillinger.

Det var den gravide kone, der fandt spillere død i sengen af et endnu uforklarligt hjertestop og alarmerede politiet klokken 7.30 torsdag morgen.

- Vi blev ringet op af nogen, der bor i nærheden af ham. Det var konen, der slog alarm om morgenen. Han døde i sin søvn, det er alt, hvad vi ved, siger AIK's kommunikationschef Gabriella Blombäck til expressen.se.

- Han har ikke haft hjerteproblemer. Vi har testet det i efteråret. Jeg ved, at vore læger har sagt, at han ikke har haft nogle kendte hjertefejl, siger Blombäck.

Der er dog ikke mistanke om, at den 32-årige målmand skulle have været udsat for en forbrydelse.

- Vi efterforsker det for nuværende som et naturligt dødsfald. Patruljen på stedet kunne bekræfte det sammen med læger på stedet, siger den vagthavende ved Västerortspolisen, Patrik Nuss, til avisen.

0 kommentarer
Vis kommentarer