TV: Bolt afbryder interview for at hylde guldvinder

Usain Bolt viste på smukkeste vis olympisk ånd, da han efter sin 100 meter-sejr afbrød et interview, for ikke at stjæle opmærksomheden under en medaljeceremoni

Usain Bolt vandt guld på 100 meteren i ny olympisk rekordtid. 9.63 sekunder tog det ham. (Foto: Thomas Sjørup)
Usain Bolt vandt guld på 100 meteren i ny olympisk rekordtid. 9.63 sekunder tog det ham. (Foto: Thomas Sjørup)

Usain Bolt vandt søndag aften guld i mændenes 100 meter-løb på fornemste vis, og satte samtidig ny olympisk rekord på distancen.

I minutterne efter triumfen var de 80.000 mennesker på stadion elektriske, og alle øjne og kameraer hvilede naturligvis på den karismatiske jamaicaner.

Læs også:

Se også: Usain Bolt går efter mere OL-guld i 2016

Pressen kastede sig over ham for at få interviews, men da en reporter fra den spanske tv-station TVE fik sin tur, blev hun hurtigt stoppet af Bolt.

Han havde nemlig luret, at medaljeceremonien for vinderne på kvindernes 400 meter-distance var gået i gang, og derfor valgte han respektfuldt at afbryde interviewet og forholde sig tavs, mens den amerikanske nationalsang blev spillet for guldvinderen Sanya Richards-Ross.

Læs også:

Se også: Bolt vinder OL-guld med ny rekord

Efter hymnen vendte han sig om til intervieweren, og fortsatte med vanligt overskud sin talestrøm.

Se Usain Bolts smukke fremvisning af olympisk ånd i tv-klippet over artiklen.

1 af 3 Sanya Richards-Ross vandt guld på kvindernes 400 meter. Sølvet gik til britiske Christine Ohuruogu og bronzen til Deedee Trotter. (Foto: AP)
2 af 3 Her vinder Richards-Ross guld. (Foto: AP)
3 af 3 Usain Bolt vandt guld på 100 meteren i ny olympisk rekordtid. 9.63 sekunder tog det ham. (Foto: Thomas Sjørup)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere