Tidligere Brøndby-træner flopper i Norge

Åge Hareide gør det så skidt i Stavanger, at klubben risikerer nedrykning. Se den tidligere Brøndbytræners liste over bedrifter, der placerer den danske storklub i midten af Hareides CV.

Åge Hareide formåede ikke at vinde titler i Brøndby, og nu er han under stort pres i Norge. (Foto: AP)
Åge Hareide formåede ikke at vinde titler i Brøndby, og nu er han under stort pres i Norge. (Foto: AP)

Åge Hareide formåede aldrig at gøre Brøndby IF til dansk mester i sin periode fra 2000-2002 i klubben, og efterfølgende har nordmanden i dag trænet i alt seks klubhold i Danmark, Norge og Sverige.

2004-2008 var han norsk landstræner, inden han overtog svenske Örgryte i en periode, hvorefter han havnede i Viking Stavanger. Og det er her, at Hareide hidtil har nået bunden af sin trænerkarriere.

57-årige Hareide har aldrig oplevet at hente så få point, som han gør pt. i Stavanger, og ledelsen ser sort på fremtiden.

- Jeg kan desværre ikke se lyset for enden af tunnellen. Vi ser de fleste sygdomstegn, som kendetegner en nedrykker, siger klubbens sportschef Stig Nilssen til Stavanger Aftenblad.

Af en pointliste over Hareides pointhøst i sine klubber i vg.no fremgår det, at hans pointgennemsnit i Brøndby IF var noget højere, end klubben kan fremvise i dag.

Se listen over Hareides pointhøst som klubtræner og i Brøndby IF her

Mens Hareide toppede sin karriere med 2,35 point i den norske storklub Rosenborg, hentede han 1,88 point i snit som svensk mester i Helsingborg, mens Brøndby måtte 'nøjes' med 1,8 point under nordmandens styre.

Til sammenligning kan det tilføjes, at Brøndby IF denne sæson blot hentede 1,54 point i snit under Henrik Jensen, mens de danske mestre fra FCK kan fremvise et pointsnit på 2,45 point efter 33 kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere