Risikerer karantæne for stolpesnyd

Den danske IFK Gøteborg-målmand Kim Christensen risikerer karantæne for at gøre sit mål mindre. Se video

Kim Christensens risikerer karantæne efter sit lille stolpenummer. (Foto: Expressen)
Kim Christensens risikerer karantæne efter sit lille stolpenummer. (Foto: Expressen)

IFK Gøteborgs danske målmand, Kim Christensen, trækker overskrifter som aldrig før på den anden side af Sundet.

Men det er ikke landsholdsreservens redninger, som har gjort keeperen til torsdagens hedeste samtale-emne i fodbold-sverige.

Således afslørede tv-billeder, at Christensen under opgøret mod Örebro reelt gjorde sit mål ca. 32 centimeter smallere ved at sparke stolperne tættere sammen (en stolpe er 16 centimeter bred, og Christensen flytter begge stolper i hele stangens bredde - red.).

- Jeg har gjort det før, indrømmede Kim Christensen, der har holdt nullet i IFK's seneste fire kampe, overfor Canal Plus.

Men hos modstanderne fra Örebro kunne man ikke se komikken og klagede til kampens dommer, der flyttede stolperne tilbage. Han uddelte dog ingen kort for stolpe-snyderiet, men efter kampen krævede tv-kommentatoren Pelle Blohm danskeren straffet.

- Spørgsmålet er, hvad man stiller op, når han gør det med vilje. For det er helt klart fusk, lød det onsdag aften fra Blohm.

Risikerer karantæne
Og nu tyder meget på, at Kim Christensen får en straf af det svenske fodboldforbund.

Torsdag besluttede forbundets 'undersøgelsesgruppe' nemlig at anmelde målmanden til Disciplinærudvalget, og dermed risikerer den tidligere FCN-målmand karantæne.

- Jeg indsender en anmeldelse i dag, bekræfter leder af 'undersøgelsesgruppen', Dag Wikman, overfor Aftonbladet.

I Disciplinærudvalget undrer formand Khenneth Tallinger sig over den aparte sag.

- Hvad er det, du siger? Jeg har aldrig hørt tale om noget lignende. Det er helt unikt. Men jeg bliver nødt til at læse rapporten, før jeg kan udtale mig, siger han til Aftonbladet.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Kim Christensen.

Se Kim Christensen sparke målet mindre her

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen