Mike Jensen på Årets Hold i Norge

Mike Jensen er blevet udtaget til Årets Hold i norsk fodbold, mens Steffen Ernemann har scoret Årets Mål

Mike Jensen har haft en flot første sæson i den norske storklub Rosenborg, og det blev han hædret for i aftes, da han blev udtaget til Årets Hold i norsk fodbold - et hold der består af spillere fra Tippeligaen og af nordmænd i udenlandske klubber.

Jensen er én af bare to Rosenborg-spillere på holdet. Den anden er den tidligere OB'er Tore Reginiussen, der har fået sin karriere på ret køl, efter han er kommet hjem til Tippeligaen. Jensen og Reginiussen blev nummer to med Rosenborg i ligaen efter Strømsgodset og tabte pokalfinalen til Molde i søndags.

Hele Årets Hold ser således ud:
Rune Jarstein (Viking) - Omar Elabdellaoui (Eintracht Braunschweig), Tore Reginiussen (Rosenborg), Brede Hangeland (Fulham), Lars-Christopher Vilsvik (Strømsgodset) - Øyvind Storflor (Strømsgodset), Stefan Johansen (Strømsgodset), Mike Jensen (Rosenborg), Per Ciljan Skjelbred (Hertha Berlin) - Frode Johnsen (Odd), Abderrazak Hamed-Allah (Aalesund)

Også Mike Jensens danske landsmand Steffen Ernemann blev hædret i går, da hans flotte scoring for Sarpsborg mod Brann blev kåret til Årets Mål.

Se også: Norge hylder dansk kanonmål

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere