Tidligere Brøndby-emne: Nu skifter jeg klub

Dominic Chatto har tidligere været rygtet til Brøndby, og nu er han fri på markedet. Det er værd at bemærke, at han kan bruges på samme plads som Mikkel Thygesen

Dominic Chatto (th.) i Häcken-trøjen. (Foto: AP/Vit Simanek)
Dominic Chatto (th.) i Häcken-trøjen. (Foto: AP/Vit Simanek)

Brøndby blev for halvandet år siden - i øvrigt sammen med Michael Laudrup og Swansea - sat i forbindelse med den nigerianske midtbanespiller Dominic Chatto, og spilleren lagde dengang ikke skjul på, at han gerne ville til Brøndby.

Af forskellige årsager blev en handel aldrig til noget, og det vides ikke, om Chattos navn stadig står på ønskelisten på den københavnske Vestegn. Hvis han gør, er det imidlertid nu, at sportschef Per Rud skal gribe fat i telefonen.



Se også: To Brøndby-profiler tvivlsomme til FCK

Efter fem sæsoner i BK Häcken har Dominic Chatto besluttet sig for at forlade den svenske klub, og da han har kontraktudløb ved årsskiftet, kan han skifte kvit og frit.

- Vi kunne ikke blive enige om en ny kontrakt. Jeg følte ikke, at jeg fik, hvad jeg skulle have. Jeg ser Häcken som min familie, men nogle gange må man videre i livet, og jeg må se, hvad der sker. Jeg har fået en hel del henvendelser fra agenter og klubber, og jeg har givet udtryk for, hvad jeg vil have. Men der er endnu ikke dukket noget interessant op, siger Dominic Chatto til GP.

Se også: Rud: Vores offensiv er bedre end FCK's

Dominic Chatto er en hårdtarbejdende midtbanespiller, og for bare et par dage lignede Brøndby ikke et mandskab, der havde brug for forstærkning på den del af banen, men efter den alvorlige skade til Mikkel Thygesen kan det måske alligevel tænkes, at Brøndby hiver papiret med Chattos navn frem fra gemmerne.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere