Rosenborg forhører sig på Bille-erstatning

Adresseavisen skrev i går, at Rosenborg vil af med Nicki Bille, og samme avis har nu fundet frem til hans afløser, brasilianske Camilo Sanvezzo

Nicki Bille Nielsen. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Nicki Bille Nielsen. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Nicki Bille afviste i går, at han skulle have fået at vide af sin norske klub Rosenborg, at de vil sælge ham.

Det gjorde han klart overfor Adresseavisen, der i går morges fremførte historien om, at Rosenborg vil af med Bille i transfervinduet.

Nu erfarer samme avis, hvem Rosenborg vil have i stedet. Der er tale om den 25-årige brasilianer Camilo Sanvezzo, der spiller for Vancouver Whitecaps i Major League Soccer.

Avisen skriver, at Rosenborgs chefscout Stog Torbjørnsen har set Sanvezzo ved minimum to lejligheder har været i kontakt med canadierne og forhørt sig på brasilianeren.

Torbjørnsen afviser at kommentere oplysningerne og henviser til sportsdirektør Erik Hoftun.

Camilo Sanvezzo er dog en dyr herre og kan nemt komme til at koste 10 millioner kroner, og skal de betale så mange penge for ham, kan det blive afgørende, hvor mange penge de kan få for Bille.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer