Rosenborg vrager Nicki Bille til ligakamp

Angriberen er ikke med, når Rosenborg spiller mod Bodø/Glimt

Nicki Bille er blevet droppet af sin klub Rosenborg til mandagens kamp efter sin anholdelse i København (Foto: Jens Dresling)
Nicki Bille er blevet droppet af sin klub Rosenborg til mandagens kamp efter sin anholdelse i København (Foto: Jens Dresling)

Den norske klub Rosenborg har vraget Nicki Bille Nielsen til ligakampen mandag aften oven på hans anholdelse i København, som Ekstra Bladet har afsløret.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Nicki Bille var involveret i en konflikt med politiet i København i weekenden, og sagen har fået betydelig negativ mediedækning. Rosenborg ser alvorligt på, hvad der er sket og arbejder på at få de faktiske omstændigheder i sagen.

- Vi vil ikke kommentere yderligere, før vi har et tilstrækkeligt faktuelt grundlag at sige noget om, hvad der skete, skriver den norske klub på hjemmesiden og tilføjer:

- Sagen er uheldig, og vi vil gøre alt for at komme til bunds i det. Klubben har besluttet at udelade Nicki fra den aktuelle trup mod Bodø/Glimt, mens vi arbejder for at skaffe de faktiske omstændigheder i sagen.

I pressemeddelelsen fremgår det desuden, at Nicki Bille ikke er tilgængelig for en kommentar.

Bille var udtaget til kampen, men er altså vraget efter et møde i klubben mandag formiddag. Resten af holdet flyver til kampen klokken 14.

Billes seneste eskapade skete natten mellem torsdag og fredag, da han, ifølge sigtelsen, tilsyneladende fuldstændig umotiveret stod og sparkede til P-automater og tilfældige parkerede cykler i det indre København.

Kort efter midnat blev en patruljevogn tilkaldt, og betjentene anholdt den 'yderst ophidsede' Nicki Bille. Men Bille ville ikke med frivilligt. Derfor trak en af betjentene, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, sin peberspray og brugte den mod landsholdsangriberen.

De to kvinder, som Nicki datede på samme tid. Kendte Nicki Bille datede to modeller på samme tid

Da Bille kom ind i politibilen, ’snottede/spyttede’ han, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, på bagsædet og tørrede derefter sit ansigt af på sædet foran ham. Det fik den ene af betjentene til at skubbe hans ansigt væk, hvilket Bille tydeligvis ikke brød sig om.

Han bed nemlig betjenten i armen, hvilket gav ham et overfladisk bidemærke, ifølge Ekstra Bladets oplysninger.

Landsholdsangriberen blev derefter sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, den såkaldte § 119, der kan give alt fra en bøde til otte års fængsel.

Se også: Bille sigtet for vold mod politiet

Opdateres...

0 kommentarer
Vis kommentarer