'Sandheden om Bille kommer frem'

Rosenborgs anfører Tore Reginiussen vil ikke tage afstand fra Nicki Bille 'så længe, han er min holdkammerat'

Meningerne er delte om, hvorvidt Nicki Bille skal fyres i Rosenborg eller ej, efter angreiberens intermezzo med dansk politi i påskedagene (Foto: Lars Poulsen).
Meningerne er delte om, hvorvidt Nicki Bille skal fyres i Rosenborg eller ej, efter angreiberens intermezzo med dansk politi i påskedagene (Foto: Lars Poulsen).

Rosenborg-spillerne fik mundkurv på af klubbens øverste ledelse i forhold til at udtale sig om Nicki Billes mildest talt uheldige bytur i København natten mellem torsdag og fredag i sidste uge.

Alligevel lykkedes det norske adressa.no at lokke et par ord ud af Rosenborg-anfører Tore Reginiussen, og den tidligere OB-stopper valgte i går at give sin fulde opbakning til den 26-årige danske angriber.

Se også: Bille sigtet for vold mod politiet



Se også: Morten Olsen: Vi vil bruge sund fornuft i Bille-sag

- Det er selvfølgelig ikke morsomt, og vi ville gerne have været sagen foruden, men som spillere har vi et job her, og det er at koncentrere os om det på banen. Vi skal ikke gøre mere end det. Jeg regner med, at sandheden kommer frem, siger Tore Reginiussen, som understreger, at han støtter den skandaleramte danske angriber, så længe Nicki Bille er Rosenborg-spiller.

- Jeg støtter ham, så længe han er min holdkammerat i Rosenborg. Så længe, vi ikke ved, hvad der er sket, støtter jeg ham. Det skulle bare mangle, siger Tore Reginiussen.

Også Billes angrebskollega, Alexander Søderlund, håber danskeren kommer tilbage for Rosenborg.

- Jeg håber, at han kommer tilbage på banen for Rosenborg. Han er en god spiller, og vi har brug for ham, siger Søderlund til VG.

- Vi håber, at Nicki har ret og at det, som står i avisen, ikke passer. Jeg tror først og fremmest på hans ord som sandheden, men jeg har ikke haft mulighed for at tale med han endnu, siger Søderlund.

Mens Rosenborg-spillerne altså giver sin fulde opbakning til den pressede Nicki Bille, er der mere delte meninger blandt tidligere stjernespillere i den 22-foldige norske mesterklub.

- Jeg tror, der er flere sider af denne sag, og mener, det vil være en fejl at tage for hurtige beslutninger. Ud fra det, jeg har læst og hørt, ville jeg ikke sparke Bille ud, siger TV2 Norges fodboldekspert Jahn Ivar 'Mini' Jakobsen, der vandt seks norske mesterskaber med Rosenborg i perioden 1988-99.

Se også: Medie: Dramatisk video af Billes anholdelse



Se også: Rosenborg-legende om Bille: Fyr ham!

'Mini's tidligere holdkammerat Roar Strand er dog knapt så formildende i sin dom over Nicki Bille. Strand, der nåede at blive norsk mester 16 gange med Rosenborg, mener, at Bille bør være færdig i Trondheim-klubben efter påskebataljen i København.

- Når man begynder at bide politifolk, er det gået for vidt. Efter min mening har Rosenborg ikke noget andet valg end at fyre ham efter den skriftlige advarsel sidst. De gav ham en sidste chance, fastslår Roar Strand med henvisning til Nicki Billes værtshusslagsmål i Trondheim for kun godt et halvt år siden.

Roar Strand mener, at den seneste eskapade er 'synd for Nicki Bille'.

- Men sagen er først og fremmest et problem for danskeren og ikke for Rosenborg, fastslår Roar Strand.

Nicki Bille i landsholdstrøjen (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Ekspert: Så hårdt kan Bille straffes

0 kommentarer
Vis kommentarer