Bille får lov til at blive i Rosenborg

Efter flere dages møder har Rosenborg besluttet, at Nicki Bille får lov til at blive i klubben

(Polfoto)
(Polfoto)

Det har været et par hårde dage for danske Nicki Bille, siden han natten til langfredag blev anholdt efter en bytur og efterfølgende sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

Bille skulle have bidt en betjent og afleveret en snotklat på bagsædet i politibilen, men en sag har altid to sider. En ven optog en video af den voldsomme anholdelse af Nicki Bille i København, og den viser angiveligt et noget andet billede, end det der først blev fremstillet af den kontroversielle angriber.

Se også: Norske medier: Bille-agent kræver svar fra Rosenborg



Se også: Bille-afgørelse under opsejling efter agentmøde

Videoen og flere samtaler med Billes agent Nikola Juric har ifølge Ekstra Bladets oplysninger fået Rosenborg til at acceptere, at Nicki Bille får lov til at fortsætte karrieren i den norske storklub.

På vej ud af det, for Nicki Bille afgørende møde, ville hverken Nikola Juric, Rosenborgs sportschef Erik Hoftun eller Rosenborg-boss Trond Alstad sige noget til de norske medier, der ventede på klubbens anlæg.

Ekstra Bladet har set en video af anholdelsen, der stemmer overens med Nicki Billes version af den dramatiske anholdelse historie. På videoen ser man, at Bille holder armene i vejret og siger, at han ikke gør noget. På intet tidspunkt kan man høre betjentene sige til Bille, at han skal lægge sig ned.

Se også: Eks-topdommer: Hjælp Nicki Bille



Se også: Bille fjernet fra Rosenborg-trup

I stedet forsøger de at tvinge hans arme om på ryggen, inden den mandlige betjent tager fat om Billes hoved. Slutteligt bliver han smidt på jorden med et ordentlig klask, hvorefter betjentene får håndjern på ham, og han bliver sat ind i politibilen.

Flere gange hører man Bille skrige, at det gør ondt. Først i armen, sidenhen at han ikke kan få vejret og slutteligt, da han bliver smidt ned på jorden. Bille beder også hele tiden sin kammerat om at blive ved med at filme. Videoen varer cirka 2.30 minutter, men viser ikke, hvad der sker med Bille, da de har fået ham i håndjern, og altså heller ikke hvad der sker inde i politibilen.

0 kommentarer
Vis kommentarer