Klar til kamp: Bille er tilbage i truppen

Efter at have siddet over i to kampe grundet en anholdelse er Nicki Bille igen med i Rosenborgs trup

Nicki Bille er tilbage i Rosenborg-truppen forud for søndagens hjemmekamp mod Brann. (Foto: Jens Dresling)
Nicki Bille er tilbage i Rosenborg-truppen forud for søndagens hjemmekamp mod Brann. (Foto: Jens Dresling)

Angriberen Nicki Bille Nielsen er igen klar til at score mål for sin norske klub, Rosenborg. Bille er udtaget til søndagens kamp i Tippeligaen på hjemmebane mod Brann.

Nicki Bille har været ude af truppen i forbindelse med de seneste to kampe, efter det i sidste weekend kom frem, at han var blevet anholdt i København, hvor han angiveligt skulle have sparket til en parkeringsautomat og en cykel samt blev sigtet for vold mod tjenestemand.

Se også: Rosenborg-træner ville jagte Bille ihjel

Søndag blev han sendt ud af den trup, som han i første omgang var udtaget til, og klubben ville undersøge sagen, inden den ville melde ud omkring danskerens fremtid i klubben.

Det gjorde den så torsdag, hvor klubben på et pressemøde annoncerede, at Bille kunne fortsætte i klubben.

Dog har han fået totalt alkoholforbud, ligesom han skal bruge noget af sin fritid på socialt arbejde samt fortsætte med at gå på et kursus, der skal lære ham at kontrollere sine vredesudbud.

Se også: Nicki Bille efter comeback: Var ny dreng i klassen

Derfor var det også ventet, at Bille ville få comeback i denne weekends kamp. Her har han i truppen selskab af to andre danskere i skikkelse af Mike Jensen og Tobias Mikkelsen.

Rosenborg er ubesejret efter de fire første runder af Tippeligaen, men da tre af kampene er sluttet uafgjort, ligger Rosenborg placeret midt i rækken.

Søndagens kamp mod Brann begynder klokken 18. Inden den kamp er Nicki Bille noteret for et mål i denne sæson. Han scorede otte i den forgangne.

Nicki Bille ses her i Rosenborg-trøjen længe før skandalebyturen indtraf. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Plus Pokeren om Bille

0 kommentarer
Vis kommentarer