Dommer stoppede kamp: Blev angrebet

En træningskamp mellem norske Odd og et afrikansk mandskab endte katastrofalt. Dommeren måtte afbryde kampen, efter han blev overfaldet

En dommer måtte onsdag afbryde en træningskamp i spanske La Manga, efter han var blevet overfaldet. (Foto: Colourbox)
En dommer måtte onsdag afbryde en træningskamp i spanske La Manga, efter han var blevet overfaldet. (Foto: Colourbox)

Det er ikke altid helt ufarligt at være dommer i en fodboldkamp. Og måske skal man snart have hjelm og tandbeskytter på, hvis man siger ja tak til at passe fløjte og kort.

En norsk dommer blev onsdag overfaldet på banen og måtte afbryde en kamp kort inde i 2. halvleg.

I spanske La Manga gik det lidt for vildt for sig fra starten i en træningskamp mellem Odd fra den norske Tippeliga og Sport Luanda fra Angola.

De første 45 minutter af kampen blev en voldsom affære, hvor Luanda-spillerne gik hårdt til nordmændene, og det kostede såmænd et rødt kort til en af de afrikanske spillere. Det skriver norske TA.

I 2. halvleg fortsatte det vilde Luanda-spil. Efter 57 minutters blev endnu en Odd-spiller nedlagt, og det kostede igen et rødt kort til en af de hårdføre afrikanere.

Efterfølgende overfaldt en flok voldtsomt ultilfredse Luanda-spillere dommer Anders Johansen. Det blev for meget for manden med fløjten, der så sig nødsaget til at afbryde kampen.

- Det handler om respekt og sikkerhed for både spillere og dommer. Jeg følte ikke, at jeg havde noget andet valg. Det er meget trist, at det endte sådan her - både for turneringen og kampem, men sikkerhed har altid højeste prioritet.

Hvad de angolanske spillere helt præcist gjorde over for den norske dommer vides ikke.

Inden kampen blev afbrudt, nåede afrikanerne ellers at bringe sig i front i det 16. minut.