Bille fjernet fra Rosenborg-trup

Nicki Bille er blevet bedt om blive væk fra Rosenborgs træning på ubestemt tid

Nicki Bille er blev bedt om at blive hjemme, indtil der er kommet afklaring i sagen (Foto: Arve Johnsen , Digitalsport)
Nicki Bille er blev bedt om at blive hjemme, indtil der er kommet afklaring i sagen (Foto: Arve Johnsen , Digitalsport)

Rosenborg træner onsdag formiddag, men det er uden danske Nicki Bille.

Spillertruppen blev onsdag morgen efter morgenmaden orienteret om sagen med den danske angriber, hvor de også fik at vide, at Bille ikke ville træne med, før der er kommet en afklaring i sagen, hvor Bille er sigtet for at have 'overfaldet en tjenestemand i funktion'.

- Nicki er en fodboldspiller, og kunne godt tænke sig at være her i dag. Men han forstår situationen. Han er ikke suspenderet, men vi føler ikke, at det vil være rigtigt, at han kommer og træner, når sagen er, som den er lige nu, siger sportschef Erik Hoftun til Trondheim-avisen Adressa.no.

Se også: Medie: Dramatisk video af Billes anholdelse



Se også: Ven står frem: Pludselig gav de Bille peberspray

- Vi har har og har haft en god dialog med Nicki, så det her skal nok blive håndteret godt, lyder det fra organisationsleder Trond Alstad.

Det forventes, at der kommer en afklaring på sagen onsdag eller torsdag.

Nicki Bille blev natten til langfredag anholdt for gadeuorden, efter at han ifølge politiet skulle have sparket til en P-automat og nogle cykler. Efterfølgende skulle episoden have eskaleret, og som Ekstra Bladet kunne afsløre tidligere på ugen, så skulle angriberen ifølge politirapporten have spyttet i bilen og efterfølgende bidt en betjent, så denne fik et overfladisk bidemærke på armen.

Læs mere om historien herunder:

Se også: Ven står frem: Pludselig gav de Bille peberspray



Se også: Rosenborg-boss: Bille-sag må ikke trække i langdrag



Se også: 'Sandheden om Bille kommer frem'

0 kommentarer
Vis kommentarer