Nu klager Nicki Bille over politiet

Betjentene var for hårdhændede, da fodboldspilleren Nicki Bille blev anholdt i København sidste uge

Nicki Bille i landsholdsdragten mod Polen i august. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Nicki Bille i landsholdsdragten mod Polen i august. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Pågribelsen af Nicki Bille Nielsen 18. april var alt for voldsom.

Det mener Rosenborg-angriberen, der derfor har klaget over politiets opførsel i Københavns gader, hvor han blev anholdt for gadeuorden og vold mod politiet.

- I Danmark fungerer systemet således, at man i visse sager kan klage til en bestemt myndighed. Det har vi nu gjort, fordi vi mener, at Nicki Bille blev uretfærdigt behandlet under pågribelsen, siger hans advokat Peter Berg til adressa.no.

- Vi er af den opfattelse, at den hårde pågribelse var helt unødvendig og har derfor klaget til DUP (den uafhængige politimyndighed, red.), siger Berg.

Se også: Bille sigtet for vold mod politiet

26-årige Bille blev anholdt efter at have sparket til cykler og en parkeringsautomat. Under anholdelsen bed han angiveligt en af betjentene i armen.

Se også: Nicki Bille: Jeg har ikke et alkoholproblem

Bille har efterfølgende benægtet anklagerne.

Se også: Bendtner i hvid smoking: Jeg er stolt af Julie

Tidligere har politiet oplyst, at der går et par uger, inden man får færdiggjort efterforskningen og dermed draget en konklusion.

0 kommentarer
Vis kommentarer