David Nielsen ny cheftræner i Norge

Den tidligere danske angriber forfremmes som ventet i Strømsgodset

David Nielsen er ny cheftræner i den norske mesterklub Strømsgodset IF.

Det meddeler klubben lørdag formiddag på sin hjemmeside.

I første omgang er det midlertidigt, men klubbens sportschef Jostein Flo siger, at det meget vel kan blive en permanent løsning.

- David Nielsen har alle personlige forudsætninger der skal til for at lykkes som træner, og får med dette sin første chance som cheftræner i Tippeligaen, skriver Strømsgodset.

Se også: David Nielsen kan blive Champions League-træner

Forfremmelsen fra assisterende træner til cheftræner sker efter fredagens afsked med Ronny Delia, der har takket ja til at overtage managerposten i skotske Celtic.

Strømsgodset vandt det norske mesterskab sidste efterår og skal derfor ud og spille Champions League-kvalifikation efter VM. Dette altså muligvis med en dansker i trænersædet.

Første opgave for David Nielsen bliver mandagens kamp mod Haugesund, hvor Strømsgodset skal forsøge at fastholde den aktuelle andenplads i Tippeligaen. Lige er man fem point efter Molde.

0 kommentarer
Vis kommentarer