Barndomsklub forgyldes

Der jubles i norske Bryne FK efter salget af Erling Haaland, der indbringer 1. divisionsklubben et stort millionbeløb

Se en perlerække af Erling Haalands mål for Dortmund her
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Superkul! Storslagen! Kjempebra!

Disse begejstrede norske gloser gjalder med sikkerhed over de norske fjelde, der omkranser byen Bryne cirka 30 kilometer syd for Stavanger.

Byens fodboldklub står nemlig til at modtage et kærkomment millionbeløb som følge af Manchester Citys køb af Erling Haaland.

Den norske superstjerne er opvokset i Bryne og spillede for klubben indtil 2017.

Derfor står klubben til at modtage 1,6 % af transfersummen. Det skriver norske VG.

Det forlyder, at Manchester City betaler mellem 450 og 550 millioner kroner, og dermed står Bryne til at modtage mellem 7,2 og 8,8 millioner danske kroner.

- Vi får nogle helt ekstraordinære indtægter, fortæller klubbens daglige leder Hans-Øyvind Sagen til VG.

- Vi har tænkt os at bruge pengene på en måde, som giver en langsigtet effekt.

Uanset om beløbet ender på syv eller ni millioner, må det siges at være en indtægt af massive dimensioner for den lille norske 1. divisionsklub.

Ifølge Transfermarkt er Brynes samlede spillertrup cirka 14,7 millioner kroner værd. Der er altså tale om en ekstra indtægt, der minimum svarer til 50 % af klubbens samlede spillerværdi.

Artiklen fortsætter under billedet..

Både Erling Haaland og nordmandens barndomsklub har noget at juble over i disse dage. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Både Erling Haaland og nordmandens barndomsklub har noget at juble over i disse dage. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Ud over checken glæder Bryne-chefen sig også over den stolthed, klubben føler i tilknytningen til Haaland:

- Erling har taget skridtet hele vejen op i verdenstoppen. Det er helt utroligt. Det er en drøm. Jeg får kuldegysninger af bare at sige det højt, jubler han.

- Vi har en x-factor, som ingen andre klubber i Norge eller Skandinavien har, nemlig at vi har opfostret en af verdens bedste fodboldspillere.

Det kan godt være, at nabobyen Stavanger er en af Norges rigeste oliebyer. Til gengæld har de ikke den x-factor, der hedder Erling Haaland.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+