Bendtner-feberen raser: Nu er de vilde med 'kronprinsen'

Nicklas Bendtner var på pletten to gange for Rosenborg - nu er alle i og omkring Trondheim vilde med den danske angriber

Nicklas Bendtner knytter næven efter at have brat Rosenborg foran 2-0 mod Vålerenga. Foto: All Over Press
Nicklas Bendtner knytter næven efter at have brat Rosenborg foran 2-0 mod Vålerenga. Foto: All Over Press

For Nicklas Bendtner har seks måneders ophold i Rosenborg været som en tur i rutsjebanen.

Først optur da han som feteret stjerne kom til den norske traditionsklub. Så nedtur, da målene udeblev og andre angribere tvang sig foran i køen. Og nu optur efter en ny stime af scoringer.

Bendtner selv nyder det - men det er der også andre, der gør.

For i Trondheim raser Bendtner-feberen nu.

– Det begynder at ligne noget, og det er fortjent. Ikke nok med at han scorer to mål mod Vålerenga, men Nicklas spiller rigtig, rigtig godt. Han begår stort set ingen fejl. Nu er han god, siger Bendtners ven, landsmand og anfører Mike Jensen.

- Jeg tror, der kommer flere mål, og det er vigtigt for os. Han har et stort ansvar nu, efter Matti (Matthías Vilhjálmsson, red.) blev skadet, siger Mike Jensen, der selv i sin tid anbefalede Bendtner til træner  - og gerne tager lidt kredit for det nu.

– Det ser ud som om, at det kan betale sig at lytte, næste gang jeg tipper om en ukendt dansker, siger Mike Jensen med et smil.

Mike Jensen er dog ikke ene om sin begejstring. Faktisk flyver det andre steder med royale titler mod den danske topscorer.

- Med sit niende RBK-mål sinde 1. juli er Bendtner virkelig blevet kronprinsen af Lerkendal, skriver journalist Marius Dahl fra Adresseavisen i Trondheim - mens han reserverer kongetitlen til den legendariske træner Nils Arne Eggen.

Sejren over Vålerenga var tiltrængt oprejsning for Rosenborg oven på Europa League-kollapsen mod Real Sociedad, der vandt 4-0. Og Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen er meget tilfreds med, at hans top-angriber leverer på sit nuværende niveau.

- Bendtner var strålende, men han har brug for spillere rundt om sig. Han havde fortjent et hattrick, men vi kan se, at Nicklas er en klassespiller. Det viser han igen nu, og det beviser, at han er i god form, når han leverer sådan efter torsdagskampen, siger Rosenborg-træneren til Adresseavisen.

Næste opgave for Bendtner og Rosenborg er på søndag, når Lillestrøm venter på Åråsen Stadion. Med otte spillerunder igen i Eliteserien fører Rosenborg Eliteserien med 47 point - der er syv point ned til Brann på andenpladsen.

Bendtner er skarp i det norske. Rigtig skarp. Foto: All Over Skandinavien BENDTNER-ALARM: Tordner mod toppen af topscorerlisten

Bendtner skulle have spillet flere landskampe, ifølge ham selv. Foto: All Over Press Skandinavien Midt i succesen: Bendtner kommer med indrømmelse

Nicklas Bendtner har for første gang i 10 år scoret tocifret antal mål i ligaen, og nu håber klubben, at man kan holde på ham. Foto: All Over Skandinavien Første gang i 10 år: Håber vi kan holde på Bendtner

Bendtner fortsætter målscoringen i Norge. Foto: All Over Skandinavien Flyvende Bendtner: Headede ny scoring i kassen