Bendtner i vildrede over ny rolle

Nicklas Bendtner er ikke helt afklaret med sin nye rolle på Rosenborg-mandskabet. - Det ændrer sig sikker fra kamp til kamp, siger han

Se alle Bendtners aktioner i hans comeback mod Bodo/Glimt. Video: Discovery Networks Danmark

Mandag har Rosenborg og Nicklas Bendtner en ny mulighed for at revanchere en decideret forfærdelig sæsonstart.

I Tippeligaens første runde tabte danskeren og Rosenborg 0-2 til Bodø/Glimt efter en forfærdelig indsats, hvor Bendtner huserede i en ny rolle, der ikke forløb som planlagt.

Og noget tyder på, at Bendtner ikke er helt sikker på, hvad klubbens nye træner Eirik Horneland forventer af ham.

Indtil videre har Bendtner været en sikker starter som topangriber, men rollen kan nu variere i højere grad.

- Min rolle er lidt anderledes nu. Jeg har spillet som 10'er i hele opstarten i stedet for angriber. Hvordan jeg skal spille vil sikkert ændre sig fra kamp til kamp med tanke på, hvordan træneren ser mig i holdets planer på banen og udenfor banen, siger Bendtner til NRK.

Selv er Horneland ikke meget for at afsløre, om Bendtner måske skal spille på toppen sammen med en makker.

- Det kan godt komme til at ske engang. Nu får vi at se, hvad vi gør mandag, hvordan vi sætter holdet sammen, lyder det fra Rosenborg-træneren.

Bendtner fik en forkortet opstart, fordi han afsonede sin voldsdom hjemme i Danmark med fodlænke.

- Jeg håber på en gentagelse af min første sæson og dele af min anden. Det vigtigste er, at man kommer ind efter kampen og føler, at man gjort det godt, haft gode chancer og forhåbentlig scoret en del mål, siger danskeren.

Bendtner scorede 19 mål i sin debutsæson i Rosenborg, men han kom kun på tavlen fem gange i den bedste norske række i sæson nummer to.

Robert Skov er et af Superligaens flere store salgsobjekter til sommer. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil 14 brandvarme salgsemner - Superliga-bomber kan ryge for 100 mio. kroner

Se også: Dramatisk afslutning: FCM dummer sig i Esbjerg

Se også: Superliga-boss raser over rivaler: - Snotunger!

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere